Foto: Skægmejsens sivhytte af Allan Østergaard

Byg en sivhytte til skægmejsen
Besøger du Tryggelev Nor på Sydlangeland, vil du sikkert undre dig over en række små sivhytter af vissent tagrør, der er placeret på pæle ude i mellem norets mange tagrør. Det er hverken alfer eller nisser, som har været på spil, men Tryggelev Nors lokale arbejdsgruppe der mellem de mange gøremål, såsom rydning af krat og slåning af tagrør, også har haft tid til at opsætte sivhytter til en af rørskovens smukkeste beboere,skægmejsen.
 
Ideen med at bygge kunstige reder til skægmejser stammer oprindeligt fra Frankrig og England. Her er rederne primært blevet opsat for at øge ynglesuccesen. Det håber Fugleværnsfonden naturligvis også vil ske ved Tryggelev Nor, men rederne fungerer desuden som en del af formidlingen i Tryggelev Nor. Ved at placere nogle af rederne, så de kan ses fra stien og skjulet, håber vi, at endnu flere gæster vil få mulighed for at studere disse smukke kanelfarvede fugle, som man så ofte hører, men sjældent ser.

Sådan bygges en ’skægmejse-wigwam’
Har du lyst til selv at bruge kræfter med at bygge en ”skægmejse-wigwam” er det ikke særlig svært. I England bruger man et bundt tagrør af ca. 70 centimeters længde, som vrides til det ligner et stort indpakket bolche. For at bevare bolchefaconen bindes der en snor eller ståltråd stramt om begge ender. Derefter tvinges en pæl op igennem reden således at reden sidder solidt fast på stolpen. Til slut udvides indgangen og hulrummet omkring selve stolpen - og reden fores med lidt hø eller vissent tagrør.

Skægmejserederne ved Tryggelev Nor er ekstra fine, da de hviler på et lille trægulv, så de kommende skægmejseunger kan ligge trygt og godt. I gulvplankernes sider er der små søm som bruges til at fastholde tagrørene, der bindes fast uden om selve stolpen.

Redens placering
Erfaringer fra England viser, at det er vigtigt at placere reden i tæt rørskov og der skal altid være åbent vand under rederne. Selve reden placeres på stolpen så der kun er 10–30 cm ned til vandspejlet (reden her på siden er sat lidt for højt). Desuden bør rederne opsættes i februar eller marts måned. Da Skægmejsen ofte yngler i små kolonier kan man med fordel placere flere reder tæt på hinanden, f.eks. 5-8 reder inden for et areal på 10 x 10 meter. Det en god ide at opsætte flere reder spredt i rørskoven, da skægmejserne gerne flytter til nye rørskovsområder når årets andet kuld skal sættes i verden.

Se billederne fra England 


Foto: Skægmejse af Preben Berg

Oplev selv skægmejsen
Skægmejsen er en forholdsvis nyindvandret ynglefugl i Danmark. Det første ynglefund blev gjort i 1966 og stammer fra Sønderjylland. Herfra har arten spredt sig over det meste af landet. Begge køn er kanelbrune med lange haler. Hannen kendes fra hunnen på sit smukke dueblå hoved og de to lange sorte fjermustacher. Skægmejsen lever hovedsageligt af insekter om sommeren og skifter til tagrørsfrø om vinteren. De fleste skægmejser er standfugle, men undertiden udvandrer en lokal skægmejsebestand og kan derved kolonisere nye yngleområder.

Kender du ikke skægmejsens lidt metalliske kald overser man den let. Der er dog gode muligheder for at opleve rørskovens ’lille kineser’ i Tryggelev Nor, bl.a. ved den lille dæmning mellem Tryggelev Nor og Salme Nor kan man ofte komme helt tæt på skægmejserne. Det er også herfra, du kan se nogle af de opsatte reder. 

Mere information kan fås hos Fugleværnsfondens naturvejlederDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.