Bliv erhvervssponsor

Fugleværnsfonden arbejder sammen med virksomheder, som har et ønske om at hjælpe med at gøre en forskel for fuglene og naturen.

Mange danske fuglearter er truede, og vores unikke, mangfoldige fugleliv mangler fristeder. Fugleværnsfondens formål er at værne om Danmarks fugle, blandt andet ved at beskytte og skabe vigtig natur.

Et sponsorat udarbejdes efter virksomhedens behov og ønsker, forudsat at aftalen er i tråd med fondens formål og overordnede retningslinjer for sponsorater. En sponsoraftale kan eksempelvis omfatte, at:

  • virksomheden sponserer et engangsbeløb eller regelmæssige indbetalinger til Fugleværnsfondens arbejde generelt
  • virksomheden sponserer et engangsbeløb eller regelmæssige indbetalinger til et konkret naturreservat eller et konkret projekt i et naturreservat
  • virksomheden donerer et beløb, der giver Fugleværnsfonden mulighed for at opkøbe et nyt areal eller tilkøb af mere areal til eksisterende naturreservater
  • virksomheden erhverver et naturområde, som stilles til rådighed for Fugleværnsfondens forvaltning uden omkostninger for fonden.

Uanset hvilken løsning der vælges, sker det i en forventningsafstemning mellem virksomheden og Fugleværnsfonden.

For virksomheder, der indgår sponsoraftaler med Fugleværnsfonden, er der følgende fordele:

  • virksomheden kan få et certifikat som dokumentation for, at virksomheden bidrager til at hjælpe Danmarks fugle og natur
  • virksomheden kan på sociale medier, på sin hjemmeside og i anden intern og ekstern kommunikation skrive, at den har indgået sponsoraftale med Fugleværnsfonden
  • virksomheden kan på sin hjemmeside vise et logo med teksten: Vi støtter Fugleværnsfonden
  • støtter virksomheden et konkret naturreservat, kan der efter nærmere aftale med Fugleværnsfonden ved skiltning på naturreservatet informeres om, at virksomheden støtter dette naturreservat eller et projekt i naturreservatet
  • virksomheden får tilbud om private, guidede fugleture i vore naturreservater
  • Fugleværnsfonden besøger gerne virksomheden og informerer om fonden og sponsoraftalen.

Det er vigtigt at bevare og beskytte naturen for Danmarks fugle. Danmarks natur er truet, og det er en kernesag for Fugleværnsfonden at forvalte og øge sine naturarealer til fordel for de allermest truede fuglearter for at være med til bremse tilbagegangen.

Opkøb og pleje af naturen er en effektiv og varig måde at sikre fristeder til fuglene. Vores naturreservater rummer nogle af Danmarks mest truede naturtyper: ubeboede småøer, lavvandede kyster og strandsøer, enge og moser, rørskove, krat og naturskov - områder af national eller international betydning. Dermed er naturreservaterne af stor betydning ikke kun for fugle, men for mange dyr og planter. Alle naturreservater er åbne for publikum, så man kan få en naturoplevelse fra stier, gangbroer, observationsskjul og fugletårne.

Fugleværnsfondens midler til dette arbejde kommer primært fra landbrugsstøtte, testamentariske gaver, tilskud fra fonde, private bidrag - og virksomhedssponsorater. Din virksomhed kan være med til at gøre en stor forskel for Fugleværnsfondens arbejde.

Find inspiration i Fugleværnsfonden sponsoraftale med Gubra:

Med et sponsorat på 750.000 kroner kan Fugleværnsfonden gøre endnu mere for at beskytte og genoprette naturen i Tryggelev Nor og ved Gundsømagle Sø.

De fordele, som en sponsor kan få ud af en aftale med Fugleværnsfonden, vil fremgå af den enkelte sponsoraftale, som udarbejdes med ønsket om at skabe værdi for både virksomhed og Fugleværnsfonden.

Har du spørgsmål vedrørende dette, så tøv endelig ikke med at kontakte Fugleværnsfonden og få en uforpligtende snak om mulighederne.