Lær fuglestemmer
Ønsker du også at blive klogere på de mange fuglestemmer? Så begynd her! Fugleværnsfondens naturvejledere guider dig igennem nogle af de mest markante fuglestemmer.
Foto: Skovsanger, Allan Gudio Nielsen
Fuglestemmer læres bedst ved at opleve dem i naturen. Start tidligt på året, gerne allerede i februar. Her begynder mejser, træløbere og andre af vores standfugle at synge. Begynder man ikke før i maj, hvor alle sangfuglene er ankommet, er lydbilledet nok smukkere, men for en nybegynder langt mere rodet. Lærer man blot et par fugle om ugen, er man godt rustet, inden det går løs i maj.
Vil du øve dig lidt på fuglestemmerne, er der hjælp at hente på www.dofbasen/danmarksfugle. Her finder du stemmer på alle fuglearter i Danmark.
Vil du lære nogle af de mest almindelige fuglestemmer at kende, kan disse huskeremser hjælpe dig godt i gang.
Broget fluesnapper
Sangen kan variere en del, men er kraftig og rytmisk med gentagelser og pludselige skift i takt og tonehøjde. Har et hoppende præg.
Sangdroslen
Kraftfuld og melodisk. Gentager hvert tema 2‑4 gange: “Sild sild – akvavit akvavit akvavit – rigtig tit rigtig tit – det gør godt det gør godt – ik’ os ik’ os…”.
Solsort
Sangen er meget melodisk og varieret. Solsorten fløjter hele melodier. Kan finde på at efterligne forskellige lyde, f.eks. mobiltelefoner.
Havesanger
Smuk, klangfuld sang. En rislende strøm af toner – som en solsort i galop eller en rislende bæk.
Kærsanger
En sand mester i at efterligne andre fuglestemmer. Sangen varierer meget – med melodiske passager og snerrende toner.
Løvsanger
En blid, vemodig strofe i faldende tempo og toneleje (“Sløvsanger”): “DII DII DIY diy dyr dyr dyr dy dy dy”… Eller: “Snälla söda mama, får jag gå på bio i kväll”.
Jernspurv
En hurtig, strømmende tonerække – uden særlige kendetegn. De høje toner lyder som en usmurt trillebør.
Stær
En frit komponeret strøm af skrattende, snakkende, kvidrende og pludrende lyde. Indfletter ofte andre fuglestemmer og forskellige lyde i sangen.
Bogfinke
Et kraftigt: “Det, det, det kan jeg sige lige så TIT det skal være”! Eller: “Jeg jeg jeg kan bedst lide de BRItiske piger!” Eller: “Der’ der’ der’ ikke mere WC-papir!”.
Gærdesmutte
En meget kraftig og hurtig sang – med snurrende triller. Som en pind, der trækkes henover et stakit.
Munk
Klare fløjtetoner i et ret dybt toneleje, med en meget smuk klang. Afslutter med en lille fanfare. Kan forveksles med havesanger, men har større tonespring.
Blåmejse
Minder lidt om musvittens sang, men med en karakteristisk trille til sidst: Tsi tsi tserrr. Som lyden af en lille sølvklokke.
Gærdesanger
Sangen er en hurtig række af klaprende lyde, som har givet den det gamle navn “den lille møller”. Kaldet lyder som to hurtige klip med en hæksaks.
Træløber
En 2‑3 sek. lang, lys strofe i faldende tonehøjde. Sangen afsluttes med en lille “krusedulle” opad.
Spætmejse
Et rigt udvalg af kraftige og rytmiske fløjtetoner. Territoriesangen er et velklingende “pju-pju-pju…”.
Rødhals
En flagrende strofe, med høje og dybe tonespring. Fuglenes “jazzsanger”! De høje toner kan minde om lyden af en fugtig prop, der gnides mod glas eller som flamingoskum mod en rude.
Nattergal
En meget kraftig sang med klukkende og fløjtende lyde. 4‑5 motiver gentages hver 3‑4 gange. Sangen slutter ofte med en lang snerren.
Rødstjert
En kort sang, som indledes med et karakteristisk: “hii, dyt, dyt, dyt”. Derefter følger en melodisk sang, som varierer fra fugl til fugl.
Broget fluesnapper
Sangen kan variere en del, men er kraftig og rytmisk med gentagelser og pludselige skift i takt og tonehøjde. Har et hoppende præg.
Sangdroslen
Kraftfuld og melodisk. Gentager hvert tema 2‑4 gange: “Sild sild – akvavit akvavit akvavit – rigtig tit rigtig tit – det gør godt det gør godt – ik’ os ik’ os…”.
Solsort
Sangen er meget melodisk og varieret. Solsorten fløjter hele melodier. Kan finde på at efterligne forskellige lyde, f.eks. mobiltelefoner.
Havesanger
Smuk, klangfuld sang. En rislende strøm af toner – som en solsort i galop eller en rislende bæk.
Kærsanger
En sand mester i at efterligne andre fuglestemmer. Sangen varierer meget – med melodiske passager og snerrende toner.
Løvsanger
En blid, vemodig strofe i faldende tempo og toneleje (“Sløvsanger”): “DII DII DIY diy dyr dyr dyr dy dy dy”… Eller: “Snälla söda mama, får jag gå på bio i kväll”.
Jernspurv
En hurtig, strømmende tonerække – uden særlige kendetegn. De høje toner lyder som en usmurt trillebør.
Stær
En frit komponeret strøm af skrattende, snakkende, kvidrende og pludrende lyde. Indfletter ofte andre fuglestemmer og forskellige lyde i sangen.
Bogfinke
Et kraftigt: “Det, det, det kan jeg sige lige så TIT det skal være”! Eller: “Jeg jeg jeg kan bedst lide de BRItiske piger!” Eller: “Der’ der’ der’ ikke mere WC-papir!”.
Gærdesmutte
En meget kraftig og hurtig sang – med snurrende triller. Som en pind, der trækkes henover et stakit.
Munk
Klare fløjtetoner i et ret dybt toneleje, med en meget smuk klang. Afslutter med en lille fanfare. Kan forveksles med havesanger, men har større tonespring.
Blåmejse
Minder lidt om musvittens sang, men med en karakteristisk trille til sidst: Tsi tsi tserrr. Som lyden af en lille sølvklokke.
Gærdesanger
Sangen er en hurtig række af klaprende lyde, som har givet den det gamle navn “den lille møller”. Kaldet lyder som to hurtige klip med en hæksaks.
Træløber
En 2‑3 sek. lang, lys strofe i faldende tonehøjde. Sangen afsluttes med en lille “krusedulle” opad.
Spætmejse
Et rigt udvalg af kraftige og rytmiske fløjtetoner. Territoriesangen er et velklingende “pju-pju-pju…”.
Rødhals
En flagrende strofe, med høje og dybe tonespring. Fuglenes “jazzsanger”! De høje toner kan minde om lyden af en fugtig prop, der gnides mod glas eller som flamingoskum mod en rude.
Nattergal
En meget kraftig sang med klukkende og fløjtende lyde. 4‑5 motiver gentages hver 3‑4 gange. Sangen slutter ofte med en lang snerren.
Rødstjert
En kort sang, som indledes med et karakteristisk: “hii, dyt, dyt, dyt”. Derefter følger en melodisk sang, som varierer fra fugl til fugl.
Fugleværnsfondens naturvejledere Allan Gudio Nielsen og Jørn Dyhrberg Larsen guider dig i videoerne igennem nogle af de mest markante fuglestemmer, efterhånden som de tager til i antal og styrke.
Med gode huskeregler og pædagogiske tricks, kan du lære de første mange at kende ved at følge med her. Men husk! Fugle skal i sidste ende opleves i naturen...
Sumpmejse, fuglestemmeskole med Allan Gudio
Sumpmejse
1 / 4
En god måde at lære fuglestemmerne at kende er at lave sit eget fugleur, men så skal du også tidligt op!
For at være med fra den første tone bryder ud, skal turen startes et par timer før solopgang, og undervejs noteres tidspunkterne for, hvornår de fugle, man hører, begynder at synge.
Det er ganske enkelt at lave et fugleur, og man behøver ikke være særlig skrap til fuglestemmer eller at bo ved en skov for at komme i gang. Havens fugle kan fint bruges.
Et fugleur kan udformes på mange forskellige måder, alt efter hvad man vil undersøge. Man kan fx undersøge fuglenes sangart over flere måneder eller sangaktiviteten hos en enkelt art i løbet af et døgn. Hvordan fordeler den lokale solsort sin sang i løbet af en dag – ændrer den sig, når der er unger i reden? Hvilken rolle spiller vejret for sangaktiviteten eller naturtypen. Der er nok vinkler at tage fat på.
Skal du have en skabelon til fugleuret, kan du downloade og printe den ud her: Download skabelon.
Fugleuret, som er vist her på siden, stammer fra en oplevelse i Fugleværnsfondens naturreservat Vaserne, og er blevet lavet i forbindelse med en fugletur.