Havørneunger på Saksfjed blev ringmærket

Med ringmærke og GPS-sender om benene er det muligt at følge de to ungers videre færd og få viden om, hvor de slår sig ned, hvor gamle de bliver og hvordan bestanden udvikler sig.

Højt over jorden, i toppen af et træ på Lolland, ventede to unge havørneunger på et ganske særligt besøg: De skulle ringmærkes som led i arbejdet med at følge den danske havørnebestand.

For at ringmærke ungerne, måtte ørneekspert og frivillig ringmærker Kim Skelmose helt op til reden i 22 meters højde. Her blev ungerne forsigtigt løftet ned én ad gangen, målt, vejet og forsynet med en ring og en GPS sender, som gør det muligt at følge deres liv i naturen.

Det gøres som en del af den officielle danske ringmærkningsordning, der er et nationalt videnskabeligt program, der drives af Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, og hvor formålet er at indsamle data om danske fugle.

Hurtig og skånsom ringmærkning

Selve håndteringen tager kun få minutter, men oplysningerne kan være værdifulde i mange år fremover. Ringmærkningen giver nemlig viden om, hvor fuglene slår sig ned, hvor gamle de bliver, og hvordan bestanden udvikler sig.

At to havørneunger trives i en rede på Lolland, er i sig selv en god nyhed. Men det er værd at huske, hvilken succeshistorie det egentlig er. For bare få årtier siden var havørnen forsvundet som ynglefugl i Danmark. Først i 1995 vendte den tilbage, efter mere end 100 års fravær. I dag yngler havørnen igen i flere dele af landet, og Lolland-Falster er blevet et af de steder, hvor arten for alvor har fået fat. Området er blandt Danmarks mest ørnerige landskaber, og ved Saksfjed-Hyllekrog har tusindvis af mennesker gennem DOF's ØrneTV kunnet følge havørnene på tæt hold.

De to ringmærkede unger er derfor mere end bare to nye havørne. De er et tegn på, at naturen kan komme igen, når den får plads. Havørnens tilbagevenden skyldes blandt andet bedre beskyttelse, mindre forstyrrelse og flere egnede levesteder. Og når vi i Fugleværnsfonden skaber mere plads til naturen ved at opkøbe, genoprette og forvalte naturreservater til gavn for fuglelivet, gavner det ikke kun havørnen, men også de mange andre arter, der er afhængige af sunde, sammenhængende naturområder.

På den måde bliver nye havørneunger er et synligt bevis på, at indsatser for naturbeskyttelse virker, og en påmindelse om, hvorfor arbejdet med at sikre plads til fuglene er så vigtigt.