Hvor er der plads til agerhønen i det danske landskab?

Agerhønen er blevet langt mindre almindelig i det danske landskab. Det ses blandt andet på de seneste års punkttællinger fra DOF, der viser at bestanden er gået markant tilbage gennem flere år. Fra 1984 til 2023 faldt agerhønebestanden i gennemsnitlig med 3,34 % om året i yngleperioden. I perioden 2014-2023 var den årlige tilbagegang næsten 8 %.

Aarhus Universitets seneste faglige vurdering peger samme vej: Agerhønen er i signifikant tilbagegang som ynglefugl i Danmark. Det er dårligt nyt for en art, der i forvejen er opført som sårbar på den danske rødliste.

Samtidig har det årlige jagtudbytte gået fra over 450.000 agerhøns i 1950’erne til omkring 12.000 i de senere år, og udsætning af opdrættede fugle har ikke kunnet genoprette selvbærende vilde bestande over større områder.

En væsentlig del af forklaringen er, at landskabet har ændret sig. Agerhønen lever hele sit liv i det åbne land, hvor der i dag er færre markkanter, levende hegn og andre egnede småbiotoper, hvor de kan finde føde og skjul.

Skal agerhønen tilbage i det danske landskab, kræver det derfor levesteder, hvor de vilde fugle kan trives og formere sig. De har brug for solbeskinnede, åbne områder, der har rigeligt føde af insekter og frø, gode steder at gemme sig for rovdyr, og trygge steder at yngle.

I Fugleværnsfondens reservater arbejder vi for at skabe og bevare levesteder til vilde arter. Det skaber de småbiotoper, som blandt andre agerhønen har brug for. De seneste års registreringer i DOFbasen viser, at der er observeret agerhøns i flere af Fugleværnsfondens reservater både i 2025 og 2026. Observationerne er få, og kan ikke i sig selv fortælle os, hvordan bestanden udvikler sig. Men de viser, at agerhønen stadig dukker op i områder, hvor vi giver fuglene gode vilkår.