Ledig stilling: Fugleværnsfonden søger naturformidler (barselsvikariat)
Onsdag 14. januar 2026
Brænder du for naturen og for at formidle den til både børn og voksne? Har du lyst til at skabe engagerende og nærværende naturoplevelser og historier fra naturen? Så er du måske vores nye naturformidler i et barselsvikariat hos Fugleværnsfonden.
Dine arbejdsopgaver (med mulighed for tilpasning efter erfaring)
Som naturformidler vil din primære opgave være at formidle natur og fugle bredt, både online og offline. I samarbejde med dine kolleger, er dine opgaver, at:
- Bidrage med aktuelle fortællinger om fugle og historier fra felten, måske endda en mindre kampagne om f.eks. fuglefodring
- Producere reportager fra felten, herunder optagelse og redigering af video, lyd og evt. droneoptagelser
- Produktion af opslag til sociale medier
- Direkte formidling til publikum f.eks. på fugleture
- Producere foldere og andet formidlingsmateriale.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet naturvejleder, biolog eller har en anden relevant formidlingsuddannelse og meget gerne erfaring med naturformidling
- Kan fortælle om naturen på en begejstret og engagerende måde på baggrund af solid viden
- Har gode formuleringsevner i skrift og tale
- Kan finde vinklen i et emne og omsætte det til en god fortælling eller nyhed
- Er vandt til at organisere opgaveløsningen
- Har et godt fuglekendskab.
Vi tilbyder
Du får tæt kontakt til fondens naturformidlere, naturforvaltere, fundraiser og kommunikation.
Din dagligdag vil være i Fuglenes Hus på Vesterbrogade i København, men du kommer også meget i fondens reservater fordelt i hele landet.
Vi tilbyder en arbejdsplads i en grøn fond, hvor to dage sjældent ligner hinanden og som skaber fremragende naturformidling. Vi er tretten dedikerede ansatte.
Du får løn efter gældende overenskomst. Vi har fleksordning og du bliver omfattet af vores sundhedsforsikringer.
Praktiske oplysninger
- Stillingen er et barselsvikariat
- Arbejdstid: fuldtid
- Ansættelsesperiode: 1. april 2026 til 28. februar 2027
- Arbejdssted: Fugleværnsfondens sekretariat i Fuglenes Hus, Vesterbrogade 138-140, 1620 Kbh. V
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest søndag d. 1. februar til naturformidler@fuglevaernsfonden.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte naturvejleder Jørn Dyhrberg Larsen, tlf. 3034 6242 eller direktør Stine Wamberg Broch, tlf. 2434 3753.
Vi afholder samtaler i løbet af februar.
Om Fugleværnsfonden
Fugleværnsfonden er en almennyttig, erhvervsdrivende naturfond etableret af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i 1966. Vi har virket som selvstændig fond siden 2006. Vi værner om Danmarks fugle og natur. Fugleværnsfondens formål er at beskytte Danmarks fugle, blandt andet ved at bevare eller skabe vigtige fugleområder, især for truede og sårbare arter, og ved at tilbyde naturformidling fra fondens naturreservater.
Fristeder
Fugleværnsfonden ejer og forvalter 26 naturreservater over hele landet. Her finder fuglene skjul, redesteder og føde. Naturreservaterne rummer de fleste typer af dansk natur med hovedvægt på særligt truede naturtyper: ubeboede småøer, lavvandede kyster og strandsøer, enge og moser, rørskove, krat og naturskov – områder af national eller international betydning. Naturreservaterne er vigtige ikke kun for fuglene, men også for mange andre dyr og planter.
Gundsømagle Sø er et af de naturreservater, hvor du som naturformidler finder mange fantastiske arter at fortælle om.
På billedet ses gangbroen gennem rørskoven