Ses vi på Naturmødet?
Onsdag 27. maj 2026
Kig forbi stand 21 og få en snak med os om fugle og natur. Se også med, når vi fortæller om vildgræsning og Skoletjenesten Fugl af Glæde, og vær med til en lille fejring af vores 60-års jubilæum.
Naturmødet i Hirtshals
Fugleværnsfonden er på stand 21, Naturens Fonde
Er du på Naturmødet i Hirtshals fra den 28. – 30. maj 2026, så besøg os på vores stand, hvor du kan:
• Snakke med os om vores arbejde med at genoprette naturen på de arealer, som vi køber.
• Deltage i konkurrencer.
• Høre oplæg.
Vi er med i fire oplæg i løbet af Naturmødet:
1: Fugleværnsfonden 60-års jubilæum – fortid og fremtid med forvaltning, formidling og frivillige
Fugleværnsfonden har jubilæum. I 60 år har fonden rejst penge, købt jord, formidlet natur og engageret frivillige. Hør fortællinger, facts og fremtidsperspektiver på fondens virke ved direktør Stine Wamberg Broch. Arrangementet slutter med en lille fejring i fondsteltet.
Tid: Torsdag den 28. maj kl. 15.00 -15.30
Sted: The Village (Stand 21)
2: Er det overhovedet gået op for os, hvor stor en forandring vi står overfor i Danmark, når et område større end Sjælland skal omlægges til vild natur med op til 300.000 fritgående planteædere?
Den grønne trepart forandrer Danmark for altid, når et område større end Sjælland omlægges til vild natur med fritgående heste, okser, sågar vandbøfler, bison og elge.
Men hvordan skal det realiseres? Er det op til filantroper og fonde? Skal det baseres på turisme og kødproduktion? Skal naturen have ret i sig selv, så biodiversiteten er i højsædet og naturen og dyrene udfylder deres eget potentiale? Vi tager store briller på og diskuterer de store visioner i en historisk omlægning af Danmark, der skal være gennemført om få år.
Fungerende trepartsminister Jeppe Bruus, Bestyrelsesleder Dansk Naturgræsning, Anton Johnsen, Naturordfører SF, Marianne Bigum, Formand for National Komiteen, IUCN, Ann-Katrine Garn, Direktør i Fugleværnsfonsfonden, Stine Wamberg Broch, Naturordfører Å, Torsten Gejl.
Tid: Fredag 29. maj 2026 kl. 13:00 - 14:00
Sted: The Village (Stand 57)
Arrangør: Alternativet
3. Ryk klasseværelset ud i naturen – med Fugleværnsfonden og Nordea Fonden
I oplægget kan du høre Fugleværnsfonden i samarbejde med Nordea-Fonden fortælle om visionen for Skoletjenesten Fugl af Glæde. Hør også om Skoletjenestens læring og erfaring med at flytte elevernes undervisning ud i naturen. Fugl af Glæde er et undervisningstilbud til skoleklasser, der byder på sjov og lærerig undervisning og en masse viden om fugle og natur. Med Skoletjenesten går klassen på opdagelse i et af Fugleværnsfondens reservater – her er nysgerrighed, bevægelse og sanser en naturlig del af undervisningen.
Tid: Fredag 29. maj 2026 kl. 14.00 – 14.30
Hvor: The Village (Stand 21)
Fredag kl. 14 kan du høre Fugleværnsfonden og Nordea Fonden fortælle, hvordan Skoletjenesten er blevet til.
Sted: Stand 20-21, Naturens Fonde
4: Vildgræsning på små og mellemstore arealer – når dyr bliver en del af økosystemet
Fugleværnsfonden udvikler i samarbejde med 15. Juni Fonden et nyt program om vildgræsning, hvor vi vil monitorere vildgræsning, opbygge viden og udvikle god praksis i samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kommuner, fonde og dyreholdere. I programmet er vildgræsning et centralt virkemiddel til at fremme biodiversiteten i reservaterne. Dyrene ses som en aktiv del af økosystemet og projektets fokus er på, hvornår og hvordan planteædere kan bidrage til en mere dynamisk og artsrig natur på arealerne. Der vil også blive skabt viden om de store planteæderes naturlige adfærd. Kom og hør oplægget, der fortæller om programmet og inviterer alle, der er nysgerrige på samarbejde, forskning og praksis, til at være med i udviklingen.
Tid: Lørdag 30. maj 2026 kl.14.00 – 14.30
Sted: The Village (Stand 21)
Her finder du os
Vi er i stand 21, som deler med Naturens Fonde, nemlig Aage V. Jensens Fonde, Den Danske Naturfond, Klimaskov Fonden, Velux Fonden, Klimaskov Fonden, Bikuben Fonden, 15. Juni Fonden og Nordea Fonden.
Vi glæder os til at se dig.