Nyt Fugl af Glæde Podcast afsnit ude nu

Torsdag 8. maj 2025

I episoden af Fugl af Glæde Podcast fortæller Jon Fjeldså om fuglenes evolutionshistorie. I podcasten kan man også møde naturfotograf Mads Hagen, der fortæller om det gode billede og om fotobogen Vandfugl.

Professor Jon Fjeldså og naturfotograf Mads Hagen medvirker i podcasten.

Podcastens værter er Fugleværnsfondens naturvejledere Jørn Dyhrberg Larsen og Allan Gudio Nielsen.

Du skal med på en rejse ind i fuglenes udviklingshistorie. Sammen med ornitolog og fuglekunstner Jon Fjeldså, dykker vi ned i, hvor fuglene er opstået, hvordan de spredte sig på jorden og hvordan de forskellige arter er beslægtede. Det er et livslangt virke, der her udfolder sig fra en af de ypperste personligheder i fugleverdenen.

Og så har vi været ude på vandet sammen med en af de skarpeste fuglefotografer, der elsker den danske natur. Vi mødtes med Mads Hagen til en snak om det gode billede, flydeskjul og hvorfor det lige netop er vandfugle Mads koncentrerer sig om i sin nye bog Vandfugl.

Lyt til det nye afsnit på www.fuglevaernsfonden.dk/podcast