Fugl af Glæde Podcast: Jubilæer over hele linjen – med Martin Iversen
Fugleværnsfonden er Danmarks ældste naturfond og fylder 60 år i 2026. Men derudover fejrer fonden en hel række andre jubilæer. For eksempel runder Fugleværnsfondens formand Martin Iversen 40 år i bestyrelsen, heraf de 25 som formand. I dette afsnit fortæller han om Fugleværnsfondens historie, nutid og om retning og håb for fremtiden.
Dagens fugl er jernspurven, som er lille og fin af både udseende og sangstemme, men let overdøves af andre mere prangende arter. Til gengæld er jernspurvens kærlighedsliv en helt særlig historie. Og der venter en overraskelse til dig, der holder ud helt til slut (eller bare spoler til slutningen…).