Tilmeld dig nyhedsbrevet
Nyheder, ture, fugleviden og guides til dig, der interesserer dig for fugle og natur.
Søndag 12. december 2021
Af naturforvalter Emilie Berg Schmidt
I Fugleværnsfonden veteraniserer vi for at kompensere for den akutte mangel på gamle træer og dødt ved, som er så afgørende for en lang række fuglearters føde og redemuligheder. Men hvad betyder veteranisering egentlig?
Foto: Anders Krogsvig
Barken beskytter træet, men ved at lave huller og skader gives der adgang for svampe og smådyr. Sprængninger ved træets basis imiterer desuden et lynnedslag, og skaber perfekt redelokalitet til flagermus.
Gennem århundreder har mennesket optimeret skovdriften med øje for at maksimere produktionen af træ. Derfor finder man i dag store arealer med bevoksninger præget af systematik og homogenitet. Træer, der er syge, skadede, krogede eller krumme, fjernes til fordel for rette slanke stammer.
Det laver godt tømmer, men skaber mangel på føde og redelokaliteter for vores fugle. Derfor giver Fugleværnsfonden en hånd til de arter, der er knyttet til skovhabitatet. Blandt andet gennem aktiv veteranisering.
Når man taler om veterantræer, taler man typisk om gamle træer, der har en stor stammediameter. I træets alderdom ses et gradvis forfald, hvor dele af træet angribes og langsomt nedbrydes af svampe og mindre hvirvelløse dyr. Men med veterantræer taler man faktisk også om yngre træer, som har de samme karakteristika som de gamle veteraner på grund af sygdom eller skader.
Foto: Anders Krogsvig
Ved grenbasis udhules træet med motorsaven for at sikre redelokaliteter. I løbet af et år eller to vil dette fremstå som en naturlig hulhed i træet.
Veterantræer er vigtige levesteder for mange af de svampe og smådyr, der lever af at nedbryde ved, som er den hårde masse i stammer og grene. Træerne nedbrydes langsomt indefra, helt eller delvist, mens barklaget forsyner kronen med vand og næringsstoffer.
Således står nogle træer som veteraner i mere end hundrede år og huser talrige organismer, der indgår i adskillige af skovens fødekæder. Dødt ved kan desuden også stamme fra afbrækkede grene eller fra træer, der pludseligt dør som følge af f.eks. stormfald.
Dødt ved danner både i stående og liggende form gode habitater og fødekilder, der tilgodeser mange forskellige fuglearter.
Særligt i vinterhalvåret udgør smådyrene i det døde ved en helt essentiel fødekilde for de insektædende fugle, og der er en direkte sammenhæng mellem antallet af overvintrende fugle og mængden af dødt ved i en skov. Om sommeren sikrer veterantræer desuden redesteder til de hulerugende fuglearter, som spætter, mejser, ugler og mange flere.
I langt de fleste danske skove findes imidlertid meget begrænsede mængder af dødt ved og veterantræer. Det råder vi bod på i Fugleværnsfondens skove og skovpartier, hvor vi sikrer plads til de kroede og skæve eksistenser og efterlader gamle træer til naturligt henfald.
Nogle af vores nyere skove kræver dog en mere aktiv genopretning, hvis vi ikke vil vente alt for længe på, at de naturlige levesteder igen opstår. Derfor veteraniserer vi, og det gør vi ved at efterligne naturens skader og fejl på træerne. Det kan være afrevne grene, lynnedslag, svampeangreb ved rodudløb og skrab fra store græssere, der efterlignes ved ringninger, afbarkning og sprængninger.
Ved aktivt at skade træerne kan de nemlig udvikle veterankarakterer tidligt i væksten.
I efteråret 2021 blev én af de mere omfattende veteraniseringeriværksat i fondens naturreservat Rusland i det nordsjællandske. Her blev ca. 1 hektar i reservatets sydvestlige ende veteraniseret med en bred vifte af virkemidler.
Der blev udført en blanding af langsomt og hurtigt virkende indgreb med spil, motorsav og dynamit. Formålet er ikke blot at skabe store mængder af dødt ved, men også at sikre et bredt udbud af ved i forskellige nedbrydningsstadier. Vi ser frem til at følge udviklingen i de kommende år og forventer, at tiltagene vil sikre et endnu rigere fugleliv i naturreservatet.