Nakskov Indrefjord byder fra det sene efterår på hundredvis af svømme- og dykænder, lappedykkere, havørn, fiskeørn samt på blandt andet skægmejse og vandhøns i den omkransende rørskov.

Den sydlige bred af Nakskov Indrefjord kom Fugleværnsfonden i hænde i 1987, og er man glad for ænder, så er lokaliteten absolut et besøg værd.

Nakskov Indrefjord er et af Fugleværnsfondens mindre kendte reservater og også et af de mindre formidlede, da der faktisk ikke er opsat skilte eller skjul. Lokalt er indrefjorden, som i dag modtager så lidt vand fra havet og den ydre fjord, at den reelt må betegnes som en sø, velbesøgt til rekreative formål, for eksempel af lystfiskere, der håber at få en aborre eller måske en af de store gedder på krogen.

For de fleste andre er det en lille andeperle, som man må finde frem til på eget initiativ. Ud over de fleste af de almindelige svømme- og dykænder, kan man opleve lappedykkere, særligt mange toppede, og vandhøns og skægmejser holder til i den omkransende rørskov.

Også havørnen kommer jævnligt forbi, og i træktiden kan man være heldig, at en fiskeørn slår et sving omkring området og prøver lykken med at fange en fisk inden den videre rejse.

Rødhovedet and på genbesøg

Nakskov Indrefjord var stedet, hvor rødhovedet and første gang i 1940’erne slog sig ned for at yngle i Danmark. For arten blev det dog aldrig til den store indvandring, da Danmark ligger på nordgrænsen for udbredelsesområdet. Ydermere betød forringelser i vandmiljøet i midten af sidste århundrede, at de danske søer blev mindre egnede som ynglelokaliteter for den rødhovede and, som foretrækker klarvandede søer.

Omkring årtusindskiftet etablerede arten sig endnu en gang, og også denne gang var det Lolland, der lagde søer til de første ynglepar, nemlig Maribosøerne. I 2021 skete det glædelige, at der igen indfandt sig et par ynglende rødhovede ænder i Nakskov Indrefjord, og arten er observeret både i 2022 og 2023, selvom det er uklart, om der har været yngel.

Vintertid er rastetid

Vinteren er tiden, hvor andefugle i hundredvis raster i indrefjorden. Det er især troldænder og taffelænder, men også hvinand og lille skallesluger bør nævnes, og blishønsene raster i massive tal. Troldænderne tilbringer de korte dage sovende i indrefjorden for i skumringen af flyve til det salte vand længere ude og fouragere på muslinger natten igennem.

Når det lysner, søger de igen til de rolige vande i indrefjorden for at hvile. Det kan undre, at nogle vandfuglearter, såsom troldanden, fouragerer om natten, mens andre ikke gør. Man mener, at det er en tilpasning til at undgå kleptoparasitisme – altså det at andre arter stjæler den føde, man lige har fundet, for næbbet af én.

Blandt troldandens plageånder er mågerne og blishønen, der kan være en strid krabat og snuppe troldandens nyfangne musling. Men da troldanden bruger følesansen mere end synssansen, når den er på undervandstogt, spiller den mørke vinternat ingen rolle, og på den måde kan den lettere holde føden for sig selv.

Blishønen bliver også selv offer for røveri fra fx hætte-, storm- eller sølvmåge, og da den i højere grad bruger synet under fødesøgning, må den løse problemet på en anden måde. Det sker ved at fouragere i store og tætte flokke, som gør det svært for opportunistiske røvere at komme til. Samtidig er det også nemmere at undgå at blive offer for havørnens klør. Hvinanden bruger også synet, når den dykker, men er sjældent forsamlet i store flokke, så den har løst problemet på en tredje måde. Den sluger byttet, inden den når overfladen.