Agerø

27.4

hektar

Foto: Jens Kristian Kjærgaard

Næsten hele verdens bestand af den lysbugede knortegås opholder sig i især Jylland hen over vinteren. Derfor har vi i Danmark et særligt ansvar for den graciøse arktiske gås.

Fugleværnsfondens naturreservat Agerø er et vigtigt område for den lysbugede knortegås. Her samler den kræfter og fylder fedtdepoterne, inden den i maj begiver sig ud på en fysisk hård tur helt op til ynglepladserne på den iskolde tundra i isbjørnenes land, Svalbard og Nordøstgrønland.

Fra observationsskjulet på Agerø kan du opleve den lysbugede knortegås og flere andre arter, der får ornitologer til at spærre øjnene op.

Fugleværnsfonden købte naturreservatet på Agerø i 1982.

Sådan kommer du dertil:

  • På rute 545 mellem Nykøbing Mors og Karby/Nees Sund drejer du fra i V. Hvidbjerg. Herfra er der skiltet til Agerø.

I Danmark har vi et stort ansvar for at passe godt på den lysbugede knortegås, fordi næsten hele verdens bestand overvintrer i den jyske kystnatur, bl.a. her på Agerø. Foto: John Larsen

  • Forår

  • Sommer

  • Efterår

  • Vinter

Strandengene på Agerø afgræsses af kvæg. Uden kvæg ville engene gro til med højt græs, der har en lav næringsværdi for lysbugede knortegæs. Med tiden ville planter som tagrør og strandkogleaks overtage området og forhindre vadefugle som vibe, strandskade og rødben i at yngle.

Agerø er udpeget af EU som et NATURA 2000-område, og det betyder, at naturen skal have en særlig bevågenhed og indsats.

Lyden af fuglenes sang høres ikke så tit som tidligere. Viben, sanglærken og mange andre arter er sårbare, og der bliver færre af dem. Fordi den vilde natur mangler plads. Dit bidrag går til at beskytte og genoprette den sårbare natur.

Støt nu

150 kr.

Fuglebevis

250 kr.

Støt os

90682

Group

I Fugleværnsfonden giver vi naturen plads. Vi køber områder og genskaber omhyggeligt naturen, så sårbare arter får et hjem med plads, ro og føde.