Gulstav Mose på Langeland - Åbent Tårn
søndag 6. oktober 2024 kl. 10:00 - ca. 12:00

Efterårstrækket på Sydlangeland er på sit højeste, og falke samt våger er i luften, hvor de søger termikken og vinden for at komme sikkert over havet. Skov og krat er fuld af ivrigt kaldende småfugle, der spiser sig energi til i ly af natten at stikke sydover.
Måske er vi heldige, at ringmærkerne er på plads, så vi kan se nogle af arterne ganske tæt på, når de bliver fremvist.
Evt. ændringer vil fremgå af mosens Facebook-side dagen før.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.


Mødested: Fugletårnet, Gulstavvej 20, Bagenkop

Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe v/Børge L. Rasmussen (Tlf. 22216020)

Reservat: læs mere om Gulstav Mose her