Naturen får et større hjem ved Gundsømagle Sø

Fugleværnsfonden køber hele 21,7 hektar landbrugsjord lige ved Gundsømagle Sø og udvider dermed reservatet. Naturen på de nye jorde bliver genoprettet for at skabe forskellige typer levesteder til arterne og give naturen mere plads.

I naturreservatet Gundsømagle Sø kan man gå på gangbroen gennem rørskoven og komme tæt på skægmejsen, rørsangeren og rørdrummen. Videre går det op i fugletårne, hvor der er udsigt over fredet natur.

Der er mange gode naturoplevelser ved Gundsømagle Sø i Nordsjælland, og snart kan naturen ved Gundsømagle opleves i et endnu større reservat. Fugleværnsfonden har købt 21,7 hektar landbrugsjord og udvider dermed reservatet til godt 82 hektar vild, varieret natur med et væld af levesteder til arterne.

Øger biodiversiteten

Købet af det nye område får stor betydning for biodiversiteten.

”Vi genopretter landbrugsjorden til blandt andet overdrev og enge med vandhuller. Med udvidelsen får vi et reservat i en størrelse, hvor der vil være plads og mad nok til et lille antal helårsgræssende kvæg og heste, der æder varieret. De tager for eksempel tagrør i det tidlige forår og forhindrer på den måde tilgroning af fuglenes yngleområder med ynglesucces til følge,” siger naturforvalter i Fugleværnsfonden Søren Ring.

Når der kommer helårsgræssende køer og heste, hjælper de med at øge biodiversiteten. De store græssere æder lidt her og der, og skaber på den måde lys og plads til, at planter begynder at spire. Samtidig skaber de såkaldt optråd, dvs. at deres trampen skaber ujævnheder i jorden, der får plantearter til at spire og blomstre på forskellige tidspunkter til glæde for insekterne. Kvæg og heste tiltrækker også andre arter, heriblandt gødningsbiller, der har brug for f.eks. kokasser eller hestepære året rundt.

Omlægningen af de nye jorde fra landbrugsjord til vildere natur vil samtidig reducere belastningen med næringsstoffer til hele området og også til søen, som er i en ret ringe forfatning.

Genopretning i naturens eget tempo

”Det tager mindst 5-10 år at genoprette naturen på landbrugsjord, men langsomt og i naturens eget tempo kommer vi til at se flere plantearter, summende insekter, kvækkende padder i vandhullerne og fouragerende fugle på engene”, siger han.

Men takket været jagtforbuddet i reservatet og omlægningen fra landbrugsdrift, vil vi allerede i de første år kunne høre og opleve flere sanglærker, stillits, engpiber, vipstjerter, agerhøner, viber og flere af det åbne lands stærkt pressede fuglearter.

Genopretningen går i gang i efteråret 2025

Fugleværnsfonden ejer den nye del af reservatet fra 31. december 2024. Men arbejdet med at genoprette naturen går først i gang i cirka oktober 2025, når en tidligere indgået bortforpagtningsaftale ophører.

I Fugleværnsfonden glæder vi os til at udvikle området og opleve, at arterne tager de kommende varierede naturtyper til sig og flytter ind i det nye og større naturreservat.