Gundsømagle Sø
60.5
hektar
Foto: Gundsømagle Sø, Leif Bolding
60.5
hektar
Foto: Gundsømagle Sø, Leif Bolding
Kom med på rejse gennem rørskoven: På listesko går det af sted ud ad plankestien gennem rørskoven ved Gundsømagle Sø. Tagrørene tårner sig op, og hvis det ikke var på grund af stien, der lægger en fast og stabil kurs, kunne man let fare vild i den tætte rørskov.
Rørsangeren er her. Man hører den mere, end man ser den. Sådan er det med mange af rørskovens og sumpens fugle. De hører en skjult verden til.
Plankestien ved Gundsømagle Sø er et af de ganske få steder i Danmark, hvor man tørskoet kan komme i nærkontakt med de fugle, der lever deres liv i tagrør. Hvis man er heldig, ser man måske en rørdrum på visit. Til gengæld er der garanti for at opleve rørhøgen, der hver dag i marts til ud på efteråret patruljerer over rørskoven.
I naturreservatet Gundsømagle Sø kan du komme med til rørskovens indre og videre ud ad stier og op i fugletårne. Her kan du opleve et stykke vild og fredet natur med arter som skægmejsen, snogen, troldanden, fiskeørnen og Danmarks mangrovetræ - rødellen.
Fugleværnsfonden købte 60,5 hektar af Gundsømagle Sø-området i 1984 for at give områdets fugle fred fra jægere og på sigt at genoprette søen efter en voldsom forurening op gennem 1950’erne og 60’erne.
Bedste årstid for besøg
Forår - men udsigten er smuk hele året.
Der er to indgange til naturreservatet.
Østrup/østligt fugletårn:
Kør til landsbyen Østrup i østenden af søen. Her finder du en p-plads i vejsvinget på Store Valbyvej over for den store hvide Østrupgård. Der er også en busholdeplads i Østrup.
Kirkerup Mark/vestligt fugletårn:
Fra Kirkerupvej mellem Kirkerup og Østrup går en mindre markvej (som godt kan være svær at finde) ned til sydsiden af søen. Den er ikke egnet til kørsel, og man anvises derfor til at parkere ude ved vejen.
Lørdag 7. december 2024
9:00 - 12:00
Gundsømagle Sø – masser af ænder og gæs
Foto: Natugle, Allan Gudio Nielsen
I reservatet er der flere forskellige, våde naturtyper som sø, store rørskove, pile- og birkekrat, tørvegrave og enge. Dertil kommer moser, skov og gamle mindre skovpartier på skrænterne. Nogle af de arter, der bor i reservatets varierede natur, er:
Rørspurven
Rørspurven er en af de første fugle, man kan høre synge om foråret ude fra rørskoven. Ofte sidder den øverst i nogle tagrør eller en pilebusk. Prøv at se om du kan få øje på den fra fugletårnet eller gangbroen.
Skægmejsen
I rørskoven lever den smukke fugl skægmejsen. Hannen er særlig flot med sit blå hoved og lange skæg. Skægmejsen er sky og kan være svær at opdage. Men prøv at hold en pause, sid roligt på bænken og vær stille – så kommer skægmejserne måske forbi.
Vandriksen
Undertiden lyder der høje hyl og hvin fra rørskoven. Det er vandriksen, som markerer sit territorium. Med lidt held kan man lokke den til at svare ved at blæse på et græsblad, som holdes fastklemt mellem de udstrakte tommelfingre.
Rørsangeren
I rørskoven lever en tæt bestand af rørsangere. Ligesom hos de fleste andre rørskovsfugle høres rørsangeren mere, end den ses. Sangen er monoton og snerrende – som et uendeligt og langsomt foredrag.
Rørspurven
Rørspurven er en af de første fugle, man kan høre synge om foråret ude fra rørskoven. Ofte sidder den øverst i nogle tagrør eller en pilebusk. Prøv at se om du kan få øje på den fra fugletårnet eller gangbroen.
Skægmejsen
I rørskoven lever den smukke fugl skægmejsen. Hannen er særlig flot med sit blå hoved og lange skæg. Skægmejsen er sky og kan være svær at opdage. Men prøv at hold en pause, sid roligt på bænken og vær stille – så kommer skægmejserne måske forbi.
Vandriksen
Undertiden lyder der høje hyl og hvin fra rørskoven. Det er vandriksen, som markerer sit territorium. Med lidt held kan man lokke den til at svare ved at blæse på et græsblad, som holdes fastklemt mellem de udstrakte tommelfingre.
Rørsangeren
I rørskoven lever en tæt bestand af rørsangere. Ligesom hos de fleste andre rørskovsfugle høres rørsangeren mere, end den ses. Sangen er monoton og snerrende – som et uendeligt og langsomt foredrag.
Foto: Peter Vadum
Foto: Bent Bardtrum
Foto: Bålplads, Lars Pedersen
Foto: Kirsten Pedersen
Foto: Peter Vadum
Foto: Bent Bardtrum
Foto: Bålplads, Lars Pedersen
Foto: Kirsten Pedersen
Gundsømagle Sø byder på flere spændende ture med rig lejlighed for at opleve fuglelivet helt tæt på.
Naturrum: Ved p-pladsen på Store Valbyvej finder du Naturrummet, der er udsmykket med plancher om naturreservatets fugle. Plancherne er dekoreret med Carl Christian Toftes ikoniske fugle- og naturillustrationer.
Fugletårne: En 1 km. lang trampesti forbinder naturreservatets to fugletårne langs den sydlige bred. Stien fører fra tårnet i Østrup op langs Gåseengen, hvorfra man har en smuk udsigt over landskabet. Herfra går stien gennem skov og krat med mulighed for mange fine oplevelser af fugle, frøer og planter frem til det andet vestlige fugletårn. Fra tårnene har du et flot overblik over søen, de udstrakte rørskove og engen.
Gangbro: Ved det vestlige fugletårn starter en cirka 450 meter lang gangbro ud og rundt i rørskoven. Gangbroen er enestående i Danmark og giver nogle helt unikke muligheder for at opleve rørskovens fugle- og dyreliv på nært hold. Den er bygget, så man kan opleve fornemmelsen af at ’blive væk’ i rørskoven.
Der er flere steder opsat små bænke.
En rundtur fra p-pladsen ved Østrup ud til rørskovslabyrinten og tilbage igen er på ca. 3,5 km.
Foto: Gundsømagle Sø, Leif Bolding
Op gennem 1950’erne og -60’erne modtog Gundsømagle Sø store mængder urenset spildevand. Det endte med at tage livet af Nordsjællands måske mest fuglerige sø. Søen lider fortsat under fortidens synder, og desværre er der ikke udsigt til forbedring de næste mange år.
Fugleværnsfonden arbejder omhyggeligt på at genoprette naturen i søen og på den måde få genskabt de gode levevilkår for fugle, fisk, insekter og planter. I slutningen af 1990’erne blev der sat gang i tiltag, der sikrer, at forholdene i søen langsomt forbedres. Ved at mindske tilledningen af spildevand til Hove Å, og følgelig Gundsømagle Sø, vil forureningen med næringsstoffer langsomt aftage.
Også naturen rundt omkring søen bliver plejet. I søen og i rørskoven holdes vandstanden så høj som muligt. Rørskoven skæres med mellemrum, så den holdes ung og ikke tørrer ud og gror til. Underskoven er tæt og med krat, buske og opvækst af unge træer. I de gamle træer er der mange huller. De gamle træer bliver ikke fældet. Træruinerne er nemlig vigtige for fuglene - her er både redested og masser af insekter og andre smådyr. I lysningerne, hvor træerne har stået, vokser der nye træer op.
Rørskoven ved Gundsømagle Sø er Østdanmarks største. Hvis rørskoven tørrer ud om sommeren, kan fuglene ikke finde føde til deres unger. Derfor bliver rørskoven plejet ved regelmæssig høst af rør samt sikring af en høj vandstand i rørskoven hele sommeren. Derudover er der kreaturer på engen i den ene ende af naturreservatet, og de græsser helt ud til vandet. Det skaber en fugtig eng med gode levesteder, både til blomster og til vibe, rødben og andre vadefugle.
En tilbagevendende begivenhed er desuden det årlige høslæt, som foretages på et udvalgt areal i naturreservatets vestlige ende.
Støt nu
150 kr.
Fuglebevis
250 kr.
Støt os
90682