Yngleø i Nørreballe gøres klar til årets ynglefugle
Tirsdag 25. februar 2025
Arter som klyden, strandskaden og viben er jordrugende og foretrækker ynglepladser, der ikke er tilgroede. Derfor giver det god mening, at frivillige lige nu rydder øen for piletræer og buske og på den måde gør øen klar til årets ynglesæson.
Noget af det, der også gør yngleøerne egnede som yngleplads er, at fugleunger og æg som regel er i sikker afstand fra sultne ræve, som ikke altid bryder sig om at svømme over til øen i koldt vand.
Vil man opleve fuglelivet i Nørreballe og Tryggelev Nor, så tag med til Åbent Tårn i reservatet både søndag den 2. marts, 6. april og 4. maj. Læs mere om de guidede ture lige her



