Tryggelev Nor

178

hektar

Foto: Jacob Irgens-Møller Nielsen

Tryggelev Nor er i dag et af de mest fuglerige vådområder i Danmark.

I reservatet yngler nogle af de mest sårbare fuglearter, vi har i Danmark. Heriblandt rørdrum, klyde, fjordterne, rødrygget tornskade og ænder som atlingand, skeand og knarand. I Nørreballe Nor ligger tre anlagte fugleøer, som hvert år giver hundredvis af ynglefugle fred for de landlevende rovpattedyr.

Reservatet består af tre nor; Tryggelev- Salme- og det naturgenoprettede Nørreballe Nor.

  • Bedste årstid for besøg

    Hele året - men gå ikke glip af efterårets rovfugletræk. Musvåger, spurvehøge og rørhøge ses ofte trække forbi Tryggelev Nor.

Der er fire steder, du kan parkere, når du besøger reservatet.

  • Tryggelev Nor og Salme Nor

    Vil du besøge skjulene, kan du parkere på Stenbækvej 6, 5932 Humble

  • Den nordvestlige del af reservatet

    Østersøvej 12, 5932 Humble

  • Nørreballe Nor

    Nørreballevej 4, 5932 Humble

  • Nørreballestien

    Ved Nørreballestien på Nørreballevej 6, 5932 Humble, finder du en p-lomme umiddelbart syd for p-pladsen ved Nørreballe Nor, hvor gangsti og gangbro leder dig fra Nørreballe Nor til pumpehuset. Fra pumpehuset kan du se Tryggelev Nor.

Krikand, Allan Gudio Nielsen

Foto: Krikand, Allan Gudio Nielsen

  • Forår

  • Sommer

  • Efterår

  • Vinter

De 5 km lange naturstier fører dig blandet andet hen til Det Innovative Observationsskjul, som er en ny type skjul - flydende og med envejsruder til at betragte fuglelivet ubemærket og på helt tæt hold.

Besøg også de to andre observationsskjul i reservatet.

Færdsel er kun tilladt på afmærkede stier og veje. Hunde skal holdes i snor, uanset hundens race og størrelse.

Det kan anbefales at se plancheudstillingen om områdets rovfugle ved det lille bjælkehus ved p-pladsen ved Tryggelev Nor.

Foto: Allan Østergaard

Tryggelev Nor er både nationalt og internationalt beskyttet som fuglebeskyttelses- og habitatområde og desuden fredet med det formål at beskytte det særlige fugleliv.

I perioden 2002-2006 blev der udført et stort EU-finansieret naturgenopretningsprojekt i Tryggelev Nor, hvor Nørreballe Nor blev genoprettet. Området var før et landbrugsareal, og pumpen, der afvandede Nørreballe Nor, blev standset i 2004. Dette betød, at der blev genskabt en stor sø på 50 hektar med omgivende enge. Inden pumpen blev standset, blev der skubbet jord op til fire fugleøer, som i dag er værdifulde yngleområder for blandt andet klyder, viber og terner.

Genskabelsen af Nørreballe Nor fjerner 70 procent af det kvælstof, der tidligere strømmede ud af kystlagunen og har resulteret i en forbedret vandkvalitet i Tryggelev Nor. Naturgenopretningsprojektet udvidede desuden fuglereservatet fra 100 til 178 hektar.

Tryggelev afgræsses i dag af Fugleværnsfondens egne kvæg, der græsser hele året. Det betyder færre græssende dyr, hvilket giver plads til en rig blomstring i sommerhalvåret, mens kvæget med deres afgræsning over vinteren sikrer lavgræssede enge til træk- og ynglefugle i det tidligere forår. Helårsgræsningen understøtter desuden en varieret rørskov, og kokasser og klovspor er med til at sikre levesteder for planter og insekter der er vigtige fødeemner for områdets fugle.

Tryggelev Nor er p.t. en del af EU-LIFE projektet Better BirdLIFE og forventes at løbe frem til 2025. Projektet har til formål at forbedre forholdene for hav-, dværg-, split-, fjordterne, klyde, brushane og mosehornugle samt forbedre naturtyperne kystlagune og strandeng. Læs mere om projektet på www.betterbirdlife.dk

Lyden af fuglenes sang høres ikke så tit som tidligere. Viben, sanglærken og mange andre arter er sårbare, og der bliver færre af dem. Fordi den vilde natur mangler plads. Dit bidrag går til at beskytte og genoprette den sårbare natur.

Støt nu

150 kr.

Fuglebevis

250 kr.

Støt os

90682

Group

I Fugleværnsfonden giver vi naturen plads. Vi køber områder og genskaber omhyggeligt naturen, så sårbare arter får et hjem med plads, ro og føde.