Fuglene får nu endnu bedre levesteder i Nørreådalen

En løvskov med masser af gamle ege- og bøgetræer. Åbne marker, der skal græsses af. Enge, der ligger ned til åen. Og så selve den prægtige Nørreå. Det er ingredienserne i Fugleværnsfonden nyeste reservat på 42 hektar mellem Viborg og Randers, som fonden netop har overtaget her i sommeren 2024. Købet er betalt af arvemidler fra politikeren Ritt Bjerregaard og hendes mand, historikeren Søren Mørch.

Naturinteresserede får nu et nyt udflugtsmål, hvor de kan nyde lyden af fuglesang fra skovens træer og kigge på imponerende fugle, insekter og planter. Fugleværnsfonden har nemlig købt skoven Tindbæk Hestehave og en tilstødende landejendom med enge, som i alt udgør et naturområde på 42 hektar i Nørreådalen i Viborg Kommune.

Fugleværnsfondens nyeste og 26. naturreservat, Tindbæk Hestehave og Enge, består af en stor skov med bl.a. mere end 125 år gamle bøge- og egetræer. I området ligger der også marker og enge direkte ned til Nørreåen.

Det er netop variationen af naturtyper som gammel skov og lysåbne, fugtige arealer, der gør naturreservatet Tindbæk Hestehave og Enge til noget særligt. Formand for Fugleværnsfonden Martin Iversen siger:

”Jeg er ovenud glad, fordi vi har fået mulighed for at købe dette særlige naturområde, som nu bliver et af vores naturreservater. Potentialet i naturområdet er stort, og vi skal passe godt på det til gavn for en endnu bredere vifte af arter.”

Købet er finansieret med midler fra den arv, som ægteparret Ritt Bjerregaard og Søren Mørch betænkte Fugleværnsfonden med.

”Således kan vi i Fugleværnsfonden sikre et rigt og varigt naturminde helt efter Ritt Bjerregaard og Søren Mørchs ønske,” siger direktør i Fugleværnsfonden Thomas Færgeman.

Naturen får lov til at råde

I Tindbæk Hestehave og Enge findes der allerede nu mange fuglearter som for eksempel rød glente, stor flagspætte, grønspætte og ravn. Og der er potentiale for, at endnu flere arter tager området til sig. Heriblandt en god bestand af fluesnappere, der har brug for møre træer:

”Skovens modne og gamle træer i Tindbæk Hestehave og Enge får lov at stå til evig tid og henfalde naturligt. I modsætning til mange af Fugleværnsfondens andre naturreservater vil vi ikke sætte fuglekasser op, fordi potentialet for naturlige levesteder er så højt og behovet for at supplere med kunstige erstatninger som redekasser er mindre,” siger naturforvalter i Fugleværnsfonden Anna Johanne Sünksen.

I Tindbæk Hestehave og Enge vil naturen i vid udstrækning selv få lov at råde, og Fugleværnsfondens naturforvalter er da også godt på vej med en plan for, hvordan der med nogle ganske få indgreb skal skabes varierede naturtyper og levesteder til arterne:

”Vi vil understøtte og udvikle naturen ved at lade grænserne mellem skov og eng blive mere flydende, skabe lysninger og mere dødt ved i skoven og indføre ekstensiv græsning,” siger hun.

Til glæde for både mennesker og naturen

Historien i området Tindbæk Hestehave går langt tilbage og nævnes første gang i 1682. I 1800-tallet hørte brugsretten til olden og mindre træer i skoven til otte gårde i Tindbæk. Gårdene fik senere den fulde ejendomsret, og siden er skoven gået i arv til efterkommerne.

Nu er tiden kommet, hvor et flertal af ejerne har besluttet at sælge skoven som en samlet ejendom:

”Sælgerne ser med glæde på, at Hestehave Skov nu kommer i nye hænder, hvor beskyttelse og bevaring af naturen er i højsædet. Vi er trygge ved at overlade skoven til en fond med et langsigtet perspektiv på ejerskabet, og vi er overbeviste om, at der vil blive passet godt på de gamle træer, til glæde for både mennesker og naturen i området. Vi glæder os til også fremover at gå ture på skovvejen,” siger Peder Kirk Iversen på sælgernes vegne.

En af ejerne af skoven var tillige ejer af den enestående landejendom, der forbinder Tindbæk Hestehave med Nørreåen. Ejeren har solgt sin ejendom til Fugleværnsfonden men bliver boende på ejendommen – nu blot som lejer.

Alle er velkomne til at lægge vejen forbi Fugleværnsfondens nyeste reservat, som ligger på Tindbækvej 30B, 8830 Tjele. Allerede nu kan besøgende benytte de eksisterende stier i skoven, og senere hen etablerer Fugleværnsfonden flere publikumsfaciliteter til alle, der vil opleve naturen i reservatet.