Tindbæk Hestehave
42
hektar
42
hektar
Tindbæk Hestehave og Enge rummer noget af den fineste skovnatur på Fugleværnsfondens reservater. Her står gamle, krogede træer som indeholder et væld af forskellige levesteder.
Med tiden vil grænserne mellem skoven, markerne og engene ved åen flyde mere naturligt sammen, så lyset inviteres ind i skoven og skov og krat bølger ud over det åbne græsland. Området vil opleves som afsondret og stille og kan nydes på naturens præmisser.
Sådan kommer du dertil
Følg Tindbækvej, indtil en grusvej fører ned til nr. 30B.
Parker i vejkanten lige inden for skovbrynet, nogle hundrede meter før huset.
Fugleværnsfonden overtog naturreservatet i sommeren 2024, og der er endnu ingen faciliteter.
Der vil blive etableret p-plads, et lille fugleskjul og afmærket sti.
Skovens modne og gamle træer i Tindbæk Hestehave og Enge får lov at stå til evig tid og henfalde naturligt. I modsætning til mange af Fugleværnsfondens andre naturreservater vil der ikke komme fuglekasser op, fordi potentialet for naturlige levesteder er så højt.
De naturlige processer, som skaber levesteder vil i stedet blive hjulpet på vej ved veteranisering af nogle få af de gamle kæmper og ringning af ikke hjemmehørende arter som Rødeg. Sitkagran og Kæmpe ædelgran, som ikke hører hjemme i den danske natur, bliver fældet og giver plads til lysninger i skoven.
Naturen får i vid udstrækning frie rammer til selv at råde, og naturplejen vil blive varetaget af heste og kvæg i ekstensiv helårsgræsning, som gavner en rig variation af blomstrende planter og buske, insekter og fugle.
Støt nu
150 kr.
Fuglebevis
250 kr.
Støt os
90682