Hestene tilbage til haven

Tindbæk Hestehave er et gammelt skov- og engområde, der nu bliver lagt om med blandt andet skovgræsning, der skal styrke biodiversiteten og give et (endnu) rigere fugleliv.

’Ork-ork-ork’. Det er med stor sandsynlighed den første lyd du hører, når du sætter fod i Tindbæk Hestehave, Fugleværnsfondens nyeste skud på stammen. Lyden kommer fra ravnen, som om nogen må betegnes som Tindbæk Hestehaves karakterfugl. Tindbæk Hestehave er samlet set på 42 hektar og kom i 2024 Fugleværnsfonden i hænde takket være en arv fra Ritt Bjerregaard og Søren Mørck. Af de 42 hektar er ca. 32 selve skovområdet, mens de resterende 10 er tilstødende enge.

En indhegning til dyrene

Navnet ’hestehave’ finder man mange steder i Danmark og hænger sammen med den oprindelige betydning af ordet ’have’, som er et indhegnet område brugt til græsning. En hestehave er ligesom kohaver, lammehaver, skovhaver eller lignende betegnelser et indhegnet areal, som blev brugt til fællesgræsning af landsbyen og sikrede, at dyrene ikke løb for langt væk. Navnet skal derfor ikke tages for bogstaveligt, idet det ikke kun har været heste, men en blanding af dyr, som har græsset i skoven.

Stammer til godset, grene til bønderne

Ud over græsning har man anvendt skoven som stævningsskov. I en stævningsskov er ejerforholdet opdelt, således at overskoven af hovedsagelig eg og bøg tilhørte godset, mens underskoven tilhørte bønderne. Her kunne man høste ris til gærder, stokke til tækning, skæfter til økser og hammere samt sanke brænde. Særligt hassel har haft en betydning i Tindbæk Hestehave langt op i 1800-tallet, hvor man ophørte med græsning, men stadig producerede båndkæppe til fx tøndebånd.

Skovgræsning på en ny måde

Overskoven har kun været sparsomt fældet i 1800-tallet, og derfor ser man gamle høje træer i strøg på kryds og tværs. Disse træer er nu så gamle, at de begynder at udgøre en mangfoldighed af levesteder for skovens andre organismer, lige fra bakterier og svampe til insekter, pattedyr og ikke mindst fugle.

Efter knap 200 år uden græsning, vender den nu tilbage til Tindbæk Hestehave. Det er i hvert fald planen, at skoven atter skal græsses af heste og kvæg, selvom dyrene ikke er sat ud endnu. Formålet er dog denne gang et andet end da skoven fungerede som græsgang for landsbyens dyrehold. Nu handler det om græsning på naturens præmisser og om en genindførsel af de naturlige processer, som græssende dyr tilfører.

Skovgræsning tilfører skoven variation og dynamik. Dyrene holder blandt andet underskoven nede og forsinker opvæksten at pionerplanter i lysninger, hvilket giver blomsterplanter og insekter bedre muligheder for at finde levesteder.

I sidste ende udmønter den øgede landskabelige variation og højere diversitet i fødekædens lavere led sig – forhåbentlig – i flere fugle.