Køer indviede nyt hjem med løb og glade hop

I Fugleværnsfonden har vi fået vores egne helårsgræssende gallowaykøer, der skal hjælpe med at styrke biodiversiteten i naturreservatet Tryggelev Nor

Til lyden af lærkesang ankom 25 løbende og hoppende gallowaykøer i maj til deres nye hjem på engene i Tryggelev Nor. Her kan de frit bevæge sig rundt i naturtyperne strandeng, rørskov, rigkær, kystlagune og overdrev inden for et 101 ha stort indhegnet areal.

Når økologiske køer græsser, går rundt, hviler sig, gøder jorden og i det hele taget udlever deres naturlige adfærd, så øger de biodiversiteten. Plantearter som blåhat, jordbær, kløver og trævlekrone får lys og begynder at vokse frem til gavn for visse af de insekter, der er i tilbagegang i den danske natur.

Våde varierede rørskove

Noget af det, som kvæget bidrager til ved Tryggelev Nor, er at begrænse tilgroning af kalkoverdrev og strandeng. Græsningen gør også, at rørskoven bliver våd og varieret.

”Når en rørskov ikke afgræsses, visner de gamle rør og lægger sig på bunden. Det gør bunden både højere og tørrere. Afgræsses den derimod, skabes der både våde og tørre steder i rørskoven. Kombinationen af våd og tør rørskov er med til at øge biodiversiteten og gøre Tryggelev Nor til et attraktivt hjem for bl.a. plettet rørvagtel, rørhøg og rørdrum, der alle yngler i naturreservatet,” fortæller biolog og naturforvalter i Fugleværnsfonden Emilie Nicoline Schmidt.

Kokasser giver liv

Kvægets kokasser er ikke bare affald. Tværtimod bliver næringsstofferne brugt af både planter og insekter.

"Livet i kokassen er vigtige fødeemner for bl.a. stær, men også ellekrage, der i år blev set ved reservatet. Gallowaykøerne i Tryggelev Nor græsser i reservatet året rundt og sikrer dermed friske kokasser året rundt til de vinteraktive gødningsbiller. Også i det tidlige forår, når billerne klækkes, har de brug for friske fødeemner."

Gallowaykøerne i Tryggelev Nor græsser i reservatet året rundt og gøder således også jorden om vinteren til gavn for mange forskellige arter.

Planten i klovsporet

Endnu en ting, der gør køer til formidable naturplejere, er deres færden rundt i reservatet.

”Når en ko træder på især våd jord, æltes og formes jorden efter koens klov. På den måde bliver der skabt små bakketoppe inden for et ganske lille område, og i disse bakketoppe varierer mængden af fugt og skygge”, siger Emilie Nicoline Schmidt.

Plantefrø i sol spirer hurtigere end frø i skygge. Nogle af planterne blomstrer på den måde tidligere end andre på grund af køernes tråd – til glæde for insekterne, der har adgang til blomsternes fødekammer i længere tid.

Udlever deres naturlige adfærd

Gallowaykøerne er hårdføre og trives med at gå ude hele året.

I Tryggelev Nor får de lov til at udleve deres naturlige adfærd og har naturligvis adgang til frostsikret drikkevand og læskur.

”Der bliver holdt opsyn med kvæget af lokale opsynsfolk, der har deltaget i vores kursus om opsyn med dyr i naturplejen, og dyrene tilses af dyrlæger,” siger naturforvalteren.

Det er første gang nogensinde, at vi i Fugleværnsfonden har eget kvæg. Vi har dog mange gode erfaringer at trække på, fordi vi i mange år har haft helårsgræsning på flere af vores arealer med både heste og kvæg. I 2013 anskaffede Fugleværnsfonden sine egne Exmoreponyer, der har afgræsset arealerne ved Saksfjed-Hyllekrog siden.

Eget kvæg i Tryggelev er blevet en realitet med midler fra biotekvirksomheden Gubra.