Nu får kystnaturen pladsen tilbage
Fredag 28. august 2026
Af Stine Bærentzen
Den invasive plante rynket rose forringer fugleområder og fortrænger pladsen for de sårbare kystarter. To gravemaskiner ved kysten i Tryggelev Nor er lige nu i gang med at fjerne planten, så hjemmehørende arter får mere plads til at spire.
Rynket rose
Foto: Allan Gudio Nielsen
Lokale og besøgende ved Hesselbjerg Strand har bemærket de to gravemaskiner, der i øjeblikket arbejder i området. Kan det være rigtigt, at en gravemaskine kører i et stykke fredet natur, lyder det undrende på Facebook. Men jo, den er god nok.
Langs de danske kyster er rynket rose en udfordring for hjemmehørende arter. Rynket rose, som også kaldes Rosa rugosa og hybenrose, udkonkurrerer den naturlige vegetation og er derfor en trussel mod de danske klitnaturtyper
Derfor rydder Fugleværnsfonden lige nu rynket rose på Hesselbjerg Strand i Tryggelev Nor.
En del af forvaltningen af reservatet Tryggelev Nor på Langeland er at fjerne den invasive plantet rynket rose for at skabe et godt område et fuglene med et væld af sjældne hjemmehørende planter og insekter.
Foto: Jacob Irgens-Møller Nielsen
”Klitnaturen kan være hjem for en lang række planter og insekter. Også arter, der er følsomme over for tilgroning og næringsstoffer. En af arterne er den fine blåmunk, som trives i den lysåbne og næringsfattige klitnatur”, siger naturforvalter i Fugleværnsfonden Laura Cecilie Strauss Sprehn.
”Når vi fjerner den invasive Rosa rugosa, giver vi den sårbare kystnatur bedre mulighed for at udvikle sig. Og hvem ved, måske kan vi en dag være så heldige at finde den sjældne blåmunkeglansbi eller blåmunketæge på arealet?"
Planter og frø vil over tid sprede sig naturligt til de arealer, hvor rosen er fjernet.
På den måde giver vi de naturlige processer mulighed for at genindvandre og udvikle vegetationen, frem for at tilføre eller etablere en bestemt vegetation kunstigt. Måske kommer vi til at se den fine blåmunk spire frem.
Godt begyndt er halvt fuldendt
Rosa rugosa er hårdfør og vanskelig at bekæmpe, men i Tryggelev Nor kommer vi godt fra start ved at grave planten og meget af rodnettet op.
Ved opgravningen fjernes så meget af rodmaterialet som praktisk muligt. Rødderne skæres i en halv meters dybde med et skuffejern, lavet specielt til opgaven. Herefter rystes opvæksten med risteskovl, som er påsat de store gravemaskiner, og lægges i bunker indtil de bortskaffes.
Det er ikke realistisk at fjerne alle rødder uden at ændre terrænet væsentligt. Der vil derfor fortsat være rødder i jorden og en vis genvækst må forventes.
Det er netop derfor, at den efterfølgende pleje og opfølgning er afgørende. Hvis området ikke plejes efter rydningen, vil rynket rose blot vokse frem igen. I den forbindelse vil I også kunne opleve, at arealet i perioder bliver afgræsset. Afgræsning hjælper med at holde genvæksten af rynket rose nede og understøtter samtidig udviklingen af en lysåben og mere naturlig kystvegetation.
Gravemaskiner i gang med at fjerne rynket rose
Før arbejdet kan gennemføres, skal de nødvendige tilladelser fra de relevante myndigheder være på plads. Herefter skal der blandt andet tages hensyn til ynglende fugle og andre beskyttede arter, herunder arter omfattet af EU's habitatdirektiv. Derfor er arealet også blevet gennemgået grundigt forud for arbejdets igangsættelse.
Tidspunktet har samtidig betydning for, hvor effektiv indsatsen er. Rynket rose er en flerårig plante med et omfattende rodsystem. Når planten er i aktiv vækst, som den er nu, er en større del af plantens ressourcer placeret i den del af planten, der ses over jorden. Senere på året flyttes ressourcerne i højere grad tilbage til rodsystemet som led i plantens naturlige vinterforberedelse. Et af hensynene ved at gennemføre rydningen på dette tidspunkt er derfor at opnå den bedst mulige effekt af indsatsen og begrænse plantens mulighed for at genvokse fra rodsystemet.