På fugletur med Peter Lund Madsen

Torsdag 26. januar 2023

Går du også en gang imellem i naturen og spejder efter duehøg og isfugl? Så fortsæt du roligt med det. Ifølge Peter Lund Madsen er fuglekiggeri en sund syssel at beskæftige sig med.

Peter Lund Madsen kigger ud over Olsens Sø

Foto: Allan Gudio Nielsen

Peter Lund Madsen

Peter Lund Madsen er både speciallæge i psykiatri, hjerneforsker, entertainer, forfatter og radiovært. Måske kender du ham bedst fra hans naturvidenskabelige formidling om hjernen bl.a. i programmet Hjernekassen på P1.

De snoede stier gennem Vasernes ellesump fører os hen til skjulet ved Olsens Sø, hvor naturen kan opleves fra første parket.

I den fjerne ende af søen ses noget utydeligt og blåt i et træ. Jo, den er god nok. Gennem teleskopet er det klart, at det er den smukke og farvestrålende isfugl, som letter og hurtigt flyver tættere på skjulet og drejer væk.

Det er Peter Lund Madsen og hans kone Rinette, der sammen med os i Fugleværnsfonden tilbringer en hyggelig og rolig dag med at kigge på fugle og alle de små detaljer, som vi hver især får øje på i ellesumpen.

Fred og ro til hjernen
Spørger vi Peter Lund Madsen – som du måske også kender som HjerneMadsen – er det sundt for os mennesker at gå en tur i Vaserne eller andre steder i naturen:

”Som udgangspunkt er det altid en god ide at gå ud i naturen. Det giver motion. Det er godt for hjernen. Man slapper af. Der er meget lidt ikke positivt at sige om det at gå ud i naturen,” siger han.

Peter Lund Madsen i Vaserne

Foto: Allan Gudio Nielsen

Årets profil 2022

I 2022 havde vi fornøjelsen af at have Peter Lund Madsen som profil i Fugleværnfonden. Peter Lund Madsen og tidligere års profiler har alle sagt ja til at støtte os ved kvit og frit at sætte fokus på vores arbejde.

Så tag en kikkert med ud i naturen og ret din opmærksom imod for eksempel fugle, insekter eller pattedyr.

”Det er helt sikkert, at hvis du gør det, og hvis du gør det på jævnlig basis, vil du blive gladere, og det vil være sundt. Det vil give hjernen noget af det, den trænger til i vores tid: mulighed for at beskæftige sig med noget fuldt og helt i fred og ro.”

For når vi går rundt i naturen, får vi ikke en masse sanseindtryk fra for eksempel internettet eller telefonen.

”Hjernen har noget stille, roligt og overskueligt at beskæftige sig med. Så det er mentalhygiejnisk en rigtig fornuftig syssel at gå ud i naturen og kigge på fugle.”

Støtter Fugleværnsfonden arbejde
Peter Lund Madsen har i 2022 været profil for Fugleværnsfonden, og på den måde har han støttet vores arbejde ved at give det synlighed.

”Jeg er stor fan af Fugleværnsfonden, fordi den opkøber smukke naturområder og giver danskere og andre mulighed for at se på fugle, og det er jo en gave,” siger han.

”Generelt synes jeg, at det er en top idé. Noget af det bedste du kan gøre rent hjernemæssigt, det er at gå en tur – gerne i et af Fugleværnsfondens områder – og kigge på fugle og natur og tænke de tanker, der kommer frem.”

”Fugle er langt mere i familie med dinosaurer og krybdyr, end de er med os. Det afspejler sig i, at fuglehjernen er bygget op på en ret anderledes måde end menneskehjernen. Der er ret store forskelle, og det fascinerende er, at man hos fuglene finder nogle af de klogeste hjerner overhovedet,” siger Peter Lund Madsen.

Kragefugle som ravnen, skovskaden og alliken kan hjernemæssigt nogle ting, som kun de klogeste pattedyr som aber og delfiner ellers kan.

”Kragefugle kan sætte sig ind i, hvad andre krager tænker, og de kan snyde andre krager. Det er en ekstremt avanceret hjerneegenskab”

”Der er også papegøjer og andre fugle, som hjernemæssigt kan de mest fantastiske ting,” siger han.

En anden ting, der er interessant ved fuglehjernen, er gåden om REM-søvn, som er den type søvn, hvor vi drømmer.

”Den form for søvn har udviklet sig helt uafhængigt af hinanden hos fugle og pattedyr, og det er en indgang til besvarelsen af spørgsmålet – som ingen har besvaret endnu – hvad skal vi med REM-søvn?”

Skovskaden

Foto: Allan Gudio Nielsen

Skovskaden er en af de kloge kragefugle

I Fugleværnsfonden giver vi naturen plads. Vi køber områder og genskaber omhyggeligt naturen, så sårbare arter får et hjem med plads, ro og føde.