I starten af 1960’erne blev Gulstav Mose, ligesom mange andre fuglerige vådområder, forsøgt afvandet og opdyrket. Heldigvis uden succes, da mosen var for våd til landbrugsdrift. I 15 år henlå den som våde enge og groede med årene så meget til, at fuglene forsvandt. Da Fugleværnsfonden i 1971 købte mosen, ynglede der kun ét vibepar. Vi fik derfor udarbejdet en plan for, hvordan mosen kunne genskabes. Blandt andet har en dæmning siden 1980 holdt vandet inde i mosen til glæde for ænder, lappedykkere, blishøns og andre vandfugle. Cirka 40 arter yngler i dag i området.

Som på så mange andre mose-, eng- og strandengsarealer spiller græssende husdyr en væsentlig rolle i opretholdelsen af Gulstav Mose. Området har for år tilbage været afgræsset med kreaturer, men i oktober 2006 satte Skov- og Naturstyrelsen et stort antal Exmoor-ponyer ud. De såkaldt ’vilde heste’, som afgræsser et cirka 110 hektar stort areal på sydspidsen af Langeland. Heraf også Gulstav Mose. Ponyerne afgræsser sammen med skotsk højlandskvæg hele året og sikrer med bid og tramp, at bredvegetation som tagrør holdes nede til fordel for mange vandfugle.

Gulstav Mose var en del af Life-projektet LIFE70 ’rare nature’ i 2012-2018 med fokus på at sikre gunstige forhold for naturtyperne rigkær samt kalkrig mose med hvas avneknippe.

Gulstav Mose er udpeget af EU’s habitat og fuglebeskyttelsesdirektiv som et NATURA 2000-område. Naturen kræver derfor en særlig bevågenhed og indsats.