Barup Sø
26.5
hektar
Foto: Barup Sø, Allan Gudio Nielsen
Den vidtstrakte rørskov og de små, åbne vandflader i Barup Sø er et ideelt levested for mange fugle. Her kan de finde føde, redeplads og skjul.
Man ser ikke ret meget til rørskovens fugle, men til gengæld hører man dem. Mange rørskovsfugle har høje og kraftige stemmer. På den måde kan de markere, hvor de bor og har deres territorier.
Barup Sø blev erhvervet af Fugleværnsfonden i 1988 gennem Karen Krieger Fonden.
-
Bedste årstid for besøg
Forår og sommer
Sådan kommer du dertil
Fra Blæsebjerg viser et skilt til parkering i vejsiden ved markvejen ned til Barup Sø.
Reservatet kan desuden tilgås for enden af Barup Søvej.
Foto: Halemejse, Allan Gudio Nielsen
Forår
Sommer
Efterår
Vinter
Barup Sø består af rørskov, ellesump, eng, sø og kratskov. Nogle af de arter, der holder til i reservatet, er:
Nattergalen
Hvor rørskoven bliver til pilekrat, yngler en tæt bestand af nattergale. Nattergalens kraftige klukkende og boblende sang kan høres fra begyndelsen af maj til Sankt Hans.
Rørspurven
Rørspurven er normalt ikke så svær at få at se. Hannen sidder ofte øverst i nogle tagrør eller en pilebusk og synger. Sangen er kort og ensformig: ”Si-si-si-serr”.
Den store flagspætte
Den store flagspætte kan ikke synge som mange af de andre fugle. Derfor trommer den tit sidst på vinteren for at fortælle de andre spætter, at ’Her bor jeg’.
Nattergalen
Hvor rørskoven bliver til pilekrat, yngler en tæt bestand af nattergale. Nattergalens kraftige klukkende og boblende sang kan høres fra begyndelsen af maj til Sankt Hans.
Rørspurven
Rørspurven er normalt ikke så svær at få at se. Hannen sidder ofte øverst i nogle tagrør eller en pilebusk og synger. Sangen er kort og ensformig: ”Si-si-si-serr”.
Den store flagspætte
Den store flagspætte kan ikke synge som mange af de andre fugle. Derfor trommer den tit sidst på vinteren for at fortælle de andre spætter, at ’Her bor jeg’.
Fra p-pladsen bydes du som besøgende velkommen efter en lille tur ned af markvejen med et planchehalvtag, der giver et godt overblik over søens natur og faciliteter.
En mindre gangbro leder dig ud til en mindre platform ned bordbænkesæt, hvor reservatets fuglestemmekor kan høres. For enden af Barup Søvej findes en lille opholdsplads med bord-bænkesæt, hvor et særligt trækplaster er rørhøgenes fødeudveksling der kan observeres i foråret.
Foto: Træløber, Allan Gudio Nielsen
Barup Sø ligger som en af flere søer og moser i en lang dal mellem Nr. Alslev og Stubbekøbing. Dalen var i stenalderen (for 4-5.000 år siden) en lang smal fjord. Falsters landskab er ret fladt og med gode jorder - nemme at dyrke op. Mange vandhuller og moser er derfor i tidens løb drænet bort og omdannet til agerland.
I 1930'erne blev Barup Sø forsøgt afvandet. I de næste 20 år blev der høstet hø på den tidligere sø. Men engene var så våde, at man med heste måtte trække høet op på det tørre. Efter at man sluttede med engdriften, er den tidligere sø groet til med rørskov og pilekrat.
I dag sikrer en høj vandstand ved Barup Sø et rigt fugleliv. Skovpartierne ligger urørte hen til naturlig succession, mens de mindre engpartier ryddes med slæt. Mindre lommer i rørskoven slås med års mellemrum for at sikre variation og dynamik i rørskoven.
Lyden af fuglenes sang høres ikke så tit som tidligere. Viben, sanglærken og mange andre arter er sårbare, og der bliver færre af dem. Fordi den vilde natur mangler plads. Dit bidrag går til at beskytte og genoprette den sårbare natur.
Støt nu
150 kr.
Fuglebevis
250 kr.
Støt os
90682
