Søgård Mose
29.5
hektar
Foto: Egon Iversen
29.5
hektar
Foto: Egon Iversen
Naturreservatet blev skænket til Fugleværnsfonden i 1986 af den tidligere ejer, Andelsselskabet Søgårdhus med det formål at bevare områdets uberørte naturværdier og med forbud mod jagt og fiskeri.
Fugleværnsfonden forvalter i dag 29,5 ha af mosen, som i alt udgør 85 hektar. Fugleværnsfondens område udgør den centrale og bedst bevarede del, og fonden indsamler løbende støttemidler til yderligere opkøb af parceller i og omkring mosepartiet.
Målet er at udvikle og styrke området til en beskyttet og ideel hedemoselokalitet med fokus på at bevare og genskabe vilkårene for de ynglende og rastende fugle og al anden flora og fauna, der er karakteristiske for netop denne naturtype.
Bedste årstid for besøg
Forår og sommer. Mosen er tyst og i reglen fattig på fugle i vinterhalvåret.
Sådan kommer du dertil
Ved rute 170, halvvejs mellem Aabenraa og grænsen, ligger Søgård Sø og Søgård Mose. Ved sydgavlen af det hvide, forhenværende motel viser et skilt vej ad markvejen til p-pladsen ved mosen.
Foto: Trane i Søgård Mose, Søren Gülck
Søgård Mose er en typisk hedemose, hvor jorden er ret sandet. Øverst ligger et tykt lag af tørvemosser, også kaldet sphagnum. Nogle af de arter, der holder til i reservatet, er:
Krikanden
Krikanden er vores mindste and. Hannen kan kendes på det smukke kastanjebrune hoved med det brede grønne bånd omkring øjet.
Musvågen
Musvågen er Danmarks mest almindelige rovfugl. Uanset årstiden ses den hyppigt over mosen og de omkringliggende marker. Den er næsten altid på jagt efter mus eller noget andet spiseligt.
Rørspurven
Rørspurven trives, hvor der er et fugtigt pilebuskads eller lidt rørskov. Hannen kan i yngletiden kendes på sit sorte hoved og strube. I yngletiden sidder han ofte frit fremme i toppen af en busk og synger sit enkle “si-si-si-serr”.
Krikanden
Krikanden er vores mindste and. Hannen kan kendes på det smukke kastanjebrune hoved med det brede grønne bånd omkring øjet.
Musvågen
Musvågen er Danmarks mest almindelige rovfugl. Uanset årstiden ses den hyppigt over mosen og de omkringliggende marker. Den er næsten altid på jagt efter mus eller noget andet spiseligt.
Rørspurven
Rørspurven trives, hvor der er et fugtigt pilebuskads eller lidt rørskov. Hannen kan i yngletiden kendes på sit sorte hoved og strube. I yngletiden sidder han ofte frit fremme i toppen af en busk og synger sit enkle “si-si-si-serr”.
Foto: Søren Gülck
Foto: Søren Gülck
Foto: Helle Hjort
Foto: Helle Hjort
Foto: Søren Gülck
Foto: Søren Gülck
Foto: Helle Hjort
Foto: Helle Hjort
En række faciliteter for publikum gør det nemt at overskue mosen i det lave land.
Et fire meter højt fugletårn i to etager byder velkommen lige ved p-pladsen. Tårnet har i 'stue-etagen' en let skrånende rampe, så gangbesværede og kørestolsbrugere også kan besøge stedet. Fra 1. sal er der overblik over hele hedemosen.
En 400 meter lang trampesti i mosens vestlige udkant gør det muligt at tage en gåtur og få et nært indtryk af mosens natur.
Rydningen af den nye del af reservatet skaber lys og gode betingelser for bl.a. tørvemose og hængesæk. Foto: Martin Jessen
Sønderjylland var før kendt for sine mange og meget store hedemoser. Desværre er de fleste hedemoser i tidens løb forsvundet – tørlagt, tilplantet med skov eller forurenet med spildevand. Ved hjælp af aktiv naturpleje forsøger Fugleværnsfonden at føre Søgård Mose tilbage til sin oprindelige tilstand.
De dele af mosen, der er under tilgroning med krat, ryddes, således at vilkårene for hedemosens fugleliv og vegetation forbedres.
Fugleværnsfonden har fra 2021 til 2024 udvidet reservatet med 31 små matrikler på i alt 7,6 hektar. Naturen i den nye del af reservatet er i gang med at blive genoprettet: Tilgroede dele er lysnet kraftigt, så tørvemose og hængesæk får mulighed for at brede sig i lavningerne, mens der på de højere dele vil være præg af lysåben skov med blåbær og lyng i bunden. De blomstrende urter og dværgbuske nyde godt af lyset i kølvandet af rydningen, og hele reservatet vil komme til at summe af fugle- og insektliv.
Græsningsfolden er i 2024 under udvidelse, så hele reservatet fremover bliver afgræsset med geder og lidt kvæg. Det afgræssede areal bliver dermed mere end 4 gange så stort som hidtil, og afgræsningen vil blive mere naturlig med små variationer mellem lukket krat, hvor dyrene kan søge ly og læ, og solbeskinnet mose og overdrev, hvor blomsterne får lov at udfolde sig.
Støt nu
150 kr.
Fuglebevis
250 kr.
Støt os
90682