Stormengene
42.6
hektar
42.6
hektar
Stormengene og vaden ved Havneby er et vigtigt levested for mange vadefugle, både for dem, som er på vej til og fra vinterkvarteret, og for dem, som yngler i området.
Reservatet er erhvervet i 1991. Arealerne uden for havdiget ejes af digelaget, private, Fugleværnsfonden samt staten. Havdiget, der afgrænser Stormengene, blev bygget i 1912 og istandsat og forhøjet i 2020-2021, så sikkerheden mod stormfloder nu er forbedret. På engene ses resterne af de gamle tidevandsrender, som er så typiske for Vadehavet.
Bedste årstid for besøg
Forår, sensommer og efterår. Stormengene på Rømø er en af de eneste naturlige marskdannelser i hele Vadehavet. Alene det gør området til noget specielt.
Sådan kommer du dertil
I Havneby kører du ad Vestergade til parkering for enden af Stormengevej. Du kan også vælge at parkere i Havneby og gå langs diget.
Foto: Almindelig ryle, Mads Syndergaard
Foto: Kratluskersti, Emilie Schmidt
Foto: Søren Ferdinand Hansen
Foto: Søren Ferdinand Hansen
Foto: Kratluskersti, Emilie Schmidt
Foto: Søren Ferdinand Hansen
Foto: Søren Ferdinand Hansen
Fra stien på diget har man et glimrende udsyn over området. Det er dog en god idé at stikke hovedet forsigtigt op over digekanten først, hvis man kan høre gæs på forlandet. Så undgår man det triste syn af flygtende gæs.
Gå også en tur på kratluskerstien i ’Landsende’, der er det yderste krat i en del af fondens naturreservat Stormengene på Rømøs sydspids. Blandt fuglekiggere er krattet kendt som et af de bedste steder i det sydvestlige Jylland at 'kratluske' efter småfugle både forår og efterår. Hvert år observeres her mange sjældne trækgæster såsom lille fluesnapper, hvidbrynet løvsanger og dværgværling og ind imellem også meget sjældne gæster som brun løvsanger. Også om sommeren er krattet interessant, da her yngler mange småfugle.
Der er en stor p-plads med planchehalvtag og et bord til 6-8 personer.
Foto: Mosehornugle, Allan Gudio Nielsen
Stormengene bliver afgræsset med kvæg, som lejlighedsvist suppleres af 2-4 heste. Afgræsningen betyder, at der dannes en mere lysåben strandeng og strandoverdrev. Det medfører, at den biologiske mangfoldighed på lokaliteten øges og at habitatet for ynglefugle bliver udvidet.
I 2014 fik Fugleværnsfonden, sammen med landmåler, berigtiget yderligere 5,4 hektar eng og klitareal ud mod kystlinjen, således at dette areal også kunne indgå i fondens drift og hermed blive afgræsset. Efter berigtigelsen udgjorde fondens matrikler på Stormengene 41,7 hektar. Det nyerhvervede areal havde ved berigtigelsen forekomster af den invasive hybenrose, og bekæmpelsen af denne satte ind i 2014 for at undgå, at den udkonkurrerer de hjemhørende arter på Stormegnene. Fugleværnsfonden har med stor succes næsten helt udryddet hybenroserne i reservatet.
Stormengene er udpeget af EU som et NATURA 2000-område, hvis naturindhold kræver en særlig bevågenhed og indsats.
Støt nu
150 kr.
Fuglebevis
250 kr.
Støt os
90682