Søen der var engang

Gundsømagle Sø var i første halvdel af 1900-tallet en af Nordsjællands mest fuglerige søer. På overfladen er søen stadig smuk, og fuglelivet i rørskoven og skoven er rigt. Men på bunden er søen sort.

Det fredede naturområde Gundsømagle Sø er på cirka 370 hektar, hvoraf Fugleværnsfonden ejer 60 hektar, som blev erhvervet i 1984. I 1700-tallet strakte søens vandspejl sig over 220 hektar. I dag udgør de åbne vandflader kun cirka 40 hektar. Gundsømagle Sø var i første halvdel af 1900-tallet en ren og klar sø med ynglefugle som sortterne, hættemåge, plettet rørvagtel og sorthalset lappedykker.

Søen var dengang en af Nordsjællands mest fuglerige søer. Overfladisk set er Gundsømagle Sø stadigvæk smuk, og fuglelivet i rørskoven og skoven er rigt. Men på bunden er søen sort. I løbet af anden halvdel af 1900-tallet fik søen tilført en stor mængde næringssalte i form af nitrat og fosfat via husspildevand og gødning fra landbruget. Det fik algeudviklingen til at eksplodere. Søen ændrede helt karakter og er nu en næringsrig, uklar og artsfattig sø.

En ond cirkel

Algevæksten i søen er stadig så voldsom, at den skygger for vandplanterne, så de næsten er helt forsvundet. Nedbrydningen af de døde alger og planter skaber hvert år iltmangel i søen.

Rovfisk som gedde og aborre har svært ved at jage såkaldte skidtfisk som brasen og skalle i det nu meget uklare vand. Skidtfiskene har omvendt bedre opvækstbetingelser og æder en stor del af de dafnier, som ellers ville kunne holde algerne nede.

En ond cirkel, som er svær at bryde, er således sluttet, og det varer desværre nok længe, om nogensinde, før sortternen vender tilbage til søen.

Spændende naturskov

Selvom det ser sort ud med selve søen, så er der dog stadigvæk meget af opleve ved Gundsømagle Sø. En spændende natursti leder den besøgende gennem fuglerig naturskov, ellesump, pilekrat, eng og rørskov.

Skoven får helt lov til at passe sig selv. Kun hvis træerne vælter og blokerer stierne, bliver de skubbet til side. I det østlige skovområde ved Østrup har et par natugler i mange år stirret mangen en gæst dybt i øjnene.

Besøger man naturreservatet ved skumringstide sidst i maj, så er der rigtig gode chancer for at se, og ikke mindst høre, natuglernes store dununger. Langs stien mellem de to fugletårne vokser et frodigt pile- og ellekrat, og her kan man om foråret opleve en lang række sangfugle og ikke mindst en fantastisk nattergalekoncert.

Tag på opdagelse i rørskoven

Rørskoven ved Gundsømagle Sø er Østdanmarks største. I rørskoven og krattene yngler bl.a. vandrikse, nattergal, sivsanger, rørsanger og i visse år desuden rørdrum og rørhøg.

Ikke langt fra det vestlige fugletårn kan man bevæge sig ud i rørskoven på en fantastisk gangbro. Det er en helt unik mulighed for at komme tørskoet rundt midt inde i en rørskov. Også selve gangbroen er unik, og man oplever ikke rørskovens fugleliv bedre andre steder end ved Gundsømagle Sø.

Undervejs er der etableret bænke, hvor man kan sidde og vente på, at der måske kommer nogle rørskovsfugle forbi. Det kunne være en flok skægmejser, som årligt yngler lige ved gangbroen. Sommetider kan man opleve helt op til 30 individer på tætteste hold. Også vandriksen kan man måske være heldig at opleve spankulere rundt 'på de skrå brædder', på jagt efter føde. Der er således mange spændende fugle- og naturoplevelser ved Gundsømagle Sø – også selv om søen har det skidt.