Seneste nyheder
Op og ned i sagen om vandet i Bøjden Nor
Fugleværnsfondens syn på sagen om vandet i Bøjden Nor og reaktion på påstande i artikler, der er bragt i fynske aviser.
Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis har for nyligt bragt tre artikler om et løsningsforslag til, hvordan det overskydende vand fra noret kan blive ledt ud i havet.
Det drejer sig om de artikler, der hedder ”Bøjden Nor står til at blive permanent lukket for sejlads og fiskeri” fra 21. juni 2024, ”Jack Odgaard støtter Bøjden-beboernes modstand” fra 22. juni og ”Protestmøde mod gåsegylle-kanal samlede 150” fra 26. juni.
I artiklerne bliver der bragt nogle faktuelt forkerte påstande om Fugleværnsfonden, naturen og forvaltningen af området. Fugleværnsfonden får hverken mulighed for at svare på kritikken i artiklerne eller gøre opmærksom på de faktuelt forkerte oplysninger, der bringes i artiklerne.
Derfor svarer vi i denne tekst på påstandene én for én. Men først et kort overblik over sagens baggrund.
BAGGRUND: DERFOR FORESLÅR VI AT ANLÆGGE ET UDLØB MELLEM NORET OG HAVET
I Fugleværnsfonden har vi brug for en løsning, der sænker vandstanden i noret i yngletiden.
Om sommeren er vandstanden naturligt lav på grund af sommertemperaturer og fordampning, og om vinteren og helt frem til det sene forår er vandstanden i noret høj. Den høje vandstand i noret skyldes at noret ofte ikke har noget naturligt afløb. Når vandet fra bl.a. regn og sne på marker, enge og andre dele af vandoplandet løber ned i noret i løbet af vinterhalvåret, stiger vandstanden naturligt og oversvømmer yngleøerne.
Inden ynglesæsonen går i gang, er det nødvendigt at sænke vandstanden i noret, så øerne igen syner frem og står klar som ynglelokalitet for klyden, havternen og andre sårbare arter.
I øjeblikket er det Mindegabet, der leder vandet fra noret ud i havet. Mindegabet er et lille udløb fra noret til havet. På grund af vind og bølger sander Mindegabet hurtigt til igen, og det betyder, at udløbet stoppes og vandudskiftningen begrænses. I Fugleværnsfonden har vi tilladelse til at opgrave Mindegabet én gang om året i marts.
Lige inden fuglenes ynglesæson går i gang opgraver vi altså Mindegabet og sænker vandstanden i noret, lidt på samme måde, som når man trækker en prop op af badekarret og vandet løber ud.
Den nuværende løsning med Mindegabet er utilstrækkelig, fordi den kun sikrer udløb, og i mindre grad udskiftning af vandet i noret, i en kort periode, inden Mindegabet sander til.
Den årlige opgravning er også problematisk for naturen: Området ved Bøjden Nor – heriblandt den vestlige kyst, hvor Mindegabet ligger - er et fredet område, der er udpeget som Natura 2000-område. Naturen i området skal dermed beskyttes og bevares, mens den får lov til at udvikle sig frit og på den måde være dynamisk. Dynamik er en mangelvare i den danske natur, og et centralt element for at sikre kvalitet i naturområdet.
Sidst, men ikke mindst, er den eksisterende praksis problematisk, fordi Fugleværnsfonden har pligt til at aftage vand fra vores naboer jf. vandløbsloven. Dette er i dag særligt et problem i den nordlige del af noret. Ledes vandet ikke væk fra noret er det ikke alene yngleøerne, der kommer til at stå under vand, det er også dele af naboernes arealer.
Løsning:
For at løse problemet med den utilstrækkelige vandudskiftning mellem noret og havet, foreslår Fugleværnsfonden, at der bliver etableret et nyt udløb, der løbende leder vandet frem og tilbage mellem noret og havet. Det nye udløb kan udføres med en oprenset eksisterende grøft gennem engen, samt et rør, der anlægges under vejen og videre ud i havet.
Udløbet skal sikre, at vandet ledes væk løbende, så yngleøerne ikke er oversvømmede, når ynglesæsonen går i gang. På den måde sikrer vi gode yngleforhold i det internationalt beskyttede fugle- og habitatområde.
Vi håber også, at vi med forslaget kan aftage det vand fra oplandet, som vi er forpligtet til, og samtidig hilse den fri kystdynamik velkommen langs strandvolden.
Forslaget er af Faaborg-Midtfyn Kommune sendt til forhøring med svarfrist 30. juni 2024.
1. FISKERI I NORET
I artiklen ”Bøjden Nor står til at blive permanent lukket for sejlads og fiskeri” fremgår det, at forslaget permanent lukker den frie ret til at fiske i selve noret i Fugleværnsfondens naturreservatet.
Det står også i artiklen ”Jack Odgaard støtter Bøjden-beboernes modstand”, at det vil være slut med det engang givende ålefiskeri i noret.
Fugleværnsfondens bemærkning: Ud fra et naturhensyn er det nødvendigt, at der ikke fiskes på den globalt udrydningstruede europæiske ål, der lever i noret.
2. NORETS FORFATNING
Formanden for Bøjden Fiskerlaug, Lars Qvistgaard, siger i artiklen fra fredag 21. juni, at noret aldrig har været i ringere forfatning end efter, at Fugleværnsfonden har overtaget driften.
Fugleværnsfondens bemærkning: Vi er ikke enige i Lars Qvistgaards påstand.
I 2012 gennemførte Fugleværnsfonden et EU-LIFE-projekt i Bøjden Nor, der dokumenterbart reducerede kvælstofbelastningen i noret fra det omkringliggende landbrug med hele 35 procent. I projektet forbedrede vi også forholdene for den truede art strandtudsen, flere naturtyper og flere fuglearter.
Siden da er vi blevet ved med at forbedre naturtyper for at sikre levesteder til en lang række arter i og omkring Bøjden Nor.
Det vil være en fordel for noret som helhed, hvis kvælstofbelastningen mindskes betydeligt. Derfor ønsker og prøver vi fortsat på at få opkøbt mere af nabojordene inden for EU Habitatområdet, så vi kan få bragt næringsbelastningen fra vandoplandet yderligere ned.
3. ÅRSAG TIL FISKEDØD
Lars Qvistgaard, formand for Bøjden Fiskerlaug, udtaler i artiklen fra 21. juni, at Fugleværnsfonden i 2022 forårsagede total fiskedød i noret, fordi fonden ikke ville holde Mindegabet åbent.
Fugleværnsfondens bemærkning: Vi har af myndighederne kun tilladelse til at åbne Mindegabet én gang om året.
Den beklagelige småfiskedød i 2022 var en trist kombination af den fortsat for høje kvælfstofbelastning fra agerlandsoplandet og de meget høje temperaturer igennem lang tid. De høje temperaturer medfører så, at iltmætningen i vandet falder meget markant. Temperaturerne medfører også, at det sediment, der ligger på bunden af noret pga. nærringsbelastning i fortiden, øger den biologiske aktivitet og suger mere ilt ud ad vandet. Samtidig får vandplanter og især encellede alger stor tilvækst og øger deres iltoptag om natten, hvor planter jo forbruger ilt.
4. VANDKVALITET
I artiklerne påstås det, at vandet i noret er en suppe af fuglelort, der vil forpeste både badestrande og kystnært fiskeri i det område, hvor vandet i det forslåede udløb ledes ud.
Fugleværnsfondens bemærkning: Vandet er ikke forurenet af fugleklatter, men det er belastet af næringsstoffer fra landbruget.
At det skulle være gæssene, der er skyld i næringsstofferne, er et synspunkt, hvor man ikke kigger på, hvor stort agerlandsoplandet er til noret og hvor lidt fugleklatterne fra gæssene i området betyder set i relation til de langt større mængder nærringstoffer, der udbringes på agerjordene i vandoplandet. En del af overskuddet af de næringsstoffer går i markdrænene, der fører til noret.
Vandstanden i noret er naturligt lav om sommeren pga. fordampning og sommertemperaturer, og overløbet vil deraf primært udlede vand fra noret om efteråret og om vinteren. Vandet fra noret vil således komme løbende på tidspunkter af året, hvor der er en større cirkulation i havet og deraf også i bugten.
Information
Mindegabet, som Fugleværnsfonden har tilladelse til at åbne én gang om året lige inden fuglenes ynglesæson..
Den røde linje nordøstligt på kortet viser, hvor vi foreslår, at udløbet skal være.
- Bøjden Nor