Nyord Enge – Åbent Hus i fugletårnet
søndag 29. september 2024 kl. 10:00 - ca. 13:00

Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe på Nyord Enge står atter parat i fugletårnet med teleskoper og kikkerter.
Fra fugletårnet er der et godt udsyn over strandengene, og med lidt held ser vi den lille dværgfalk på jagt efter småfugle lavt over engene. Store flokke af især grågæs og bramgæs kan både ses og høres.
Også kørestolsbrugere kan opleve fuglene, idet der er platform med rampe ved Fugleværnsfondens tårn og ved Hyldevang.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.



Mødested: Fugletårnet på Nyord, ca. 1 km efter broen fra Møn til Nyord

Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe ved Nyord

Reservat: læs mere om Nyord Enge her